Buketter & kranse

DIY: Pilekrans med tulipaner

AF: af Skovdal Nordic
21.01.2021
Styling: Marlene de Jong. Foto: Kasper Kamuk.
Tag forskud på forårsstemningen med en smuk vinterkrans af pilegrene og tulipaner. Se her hvordan du laver den fine krans.

Når det er koldt og mørkt udenfor, har vi brug for lidt ekstra farver og frodighed i hverdagen. Denne flotte vinterkrans bringer løfter stemningen med sine flotte, frodige farver.

TIP: Denne krans er flot at pryde døren med indenfor såvel som udenfor. Husk dog, at tulipaner ikke holder så længe. Du kan eventuelt erstatte dem med andre blomster, når de er visnet. Grundkransen kan du gemme år efter år.

Det skal du bruge:

  • Pilegrene

  • Vindseltråd

  • Mos

  • Grene fra voksblomst, Hoya

  • Magnoliegrene

  • 1 bundt rosa dobbelte tulipaner

Sådan gør du:

  • Bøj en stor krans af pilegrene, og hold enderne sammen med vindseltråd.

  • Læg mos ind imellem grenene, så lufthullerne er fyldt ud.

  • Flet de lange grene fra voksblomst ind i pilekransen.

  • Tilføj magnoliegrene for at bryde strukturen og gøre kransen mere levende at se på.

  • Stik til sidst tulipaner ind kransen.

Sponsoreret indhold