Dagliljer i haven

Ingen have behøver at undvære dagliljer, for der er med sikkerhed én, der passer ind i beplantningen. Forædlingen af nye sorter i nye farver og former med nye mønstre og med længere blomstringstid kører på højtryk, og mere end 60.000 forskellige sorter af dagliljer, Hemerocallis, er registreret til salg. År efter år kommer tusinder af nye sorter til. Nogle ligger i den naturlige ende af skalaen og passer i den vilde have, mens andre er eksotiske og avancerede og passer til de steder haven, hvor der er plads til en rigtig showstopper.

Dagliljer: en flot og spiselig blomst

Dagliljer er ikke blot flotte, men også velsmagende, for mange sorter har spiselige blomster. Især de gule sorter smager godt, nærmest ærteagtigt og friskt. Andre sorter – især de røde og mørke – kan have en bitter og peberagtig smag og er ikke så velegnede at spise. Man kan plukke en frisk blomst og putte kronbladene i salaten, eller man kan skære blomsterknopperne i skiver og blande dem i salaten.

Navnet daglilje har de, fordi den enkelte blomst kun blomstrer én dag. Blomsten springer ud om morgenen eller formiddagen og afblomstrer til aften. Enkelte arter blomstrer om natten. De springer ud om eftermiddagen og blomstrer frem til næste dag. På trods af at den enkelte blomst har en kort blomstringstid, blomstrer planterne hele højsommeren og nogle sorter særlig længe, fordi der er mange blomster på hver stængel og mange stængler på hver plante. Der er lidt forskel på, hvor tidligt de forskellige sorter af daglilje springer ud, og har man flere sorter, kan blomstringssæsonen på den måde også forlænges.

Dagliljen er nem og robust

Dagliljer er nemme at dyrke. De trives på de fleste jordtyper, der ikke er meget tørre eller vandlidende. Dagliljer er også meget velegnede til dyrkning i store krukker og kar.

De blomstrer godt, uanset om det er en tør eller våd sommer, og uanset om det er varmt eller koldt, og det kan man langtfra sige om alle stauder. Dagliljerne blomstrer bedst i sol, men klarer sig også fint i halvskygge, de kræver ingen opbinding, de er generelt sunde og dækker jorden så godt, at de også skygger lidt for ukrudt.

De kræver desuden ikke meget pasning. Du kan nøjes med at klippe dem ned i slutningen af februar, og ellers behøver du ikke gøre noget ved dem i løbet af året.

På billedet ses sorten "Double River Wye". Blomsterne er ca 10 cm store, fyldte og lysegule. Middeltidlig blomstring med lang blomstringsperiode. En nem, sund og pålidelig sort. Løvfældende. Cirka 75 cm høj.

Mange forskellige udtryk af de smukke dagliljer

Dagliljernes højde og udtryk er forskelligt, så nogle egner sig som tætte kanter, mens andre kan stå viftende og høje. Det lange, græsagtige løv giver også variation og er smukt i sig selv, fra det spirer frem i det tidlige forår, til det visner væk i vinterens løb.

Nogle sorter har tilmed stedsegrønt løv, som holder sig grønt i vintertiden, hvis vinteren er rimelig mild og ikke skifter for meget mellem tøvejr og frost. Det stedsegrønne løv kan være interessant i små haver, hvor man ser bedene også i vintertiden, og hvor der i forvejen er en blandet beplantning med andre stedsegrønne, som dagliljerne kan spille sammen med.

Dagliljer er perfekte både i bede, på terrassen og i den lille have. De er oplagte i krukker, hvor det smukke løv graciøst kan bøje sig ud over kanten, mens blomsterne løfter sig op imellem bladene eller op i det fri og giver masser af farve. Selv dem, som har en lille have, vil altså kunne få plads til en daglilje eller to.

Arter af dagliljer

Cirka 20 forskellige vilde arter har dannet grundlag for alle de spændende sorter, man finder i handlen i dag. Kun få af disse arter bruges i dag som haveplanter.

Gul daglilje, Hemerocallis lilioasphodelus, er en tidligt blomstrende art, der blomstrer i juni med gule, tragtformede blomster, som dufter kraftigt og dejligt af citron. Den breder sig lidt ved rodskud, men kan dog sagtens holdes i ave.

Citrongul daglilje, Hemerocallis citrina, blomstrer i juli-august med citrongule-grønne, langagtige trompetblomster med smalle kronblade på meterhøje stængler. Den er speciel ved at springe ud om eftermiddagen og blomstre igennem natten frem til næste dag. Den dufter dejligt af citron og tiltrækker derfor natflyvende insekter og kollibrier, hvor de findes.

På billedet her ses den brune daglilje.

Brun daglilje, Hemerocallis fulva, er en stor og kraftig daglilje med brændt orangefarvede blomster, som holdes højt over løvet på meterhøje stængler.

Orangegul daglilje, Hemerocallis middendorfii, har guldgul trompet med svag duft.

Deling og formering af dagliljer

Dagliljer kan med årene få en bar plet i midten, og derfor skal de deles, så du kan genplante den vitale del af planterne, som findes i kanten af klumpen. Hermed får dagliljerne ny vækstkraft, og du får i tilgift flere planter ud af det.

Sådan deler du dine dagliljer

1. Grav hele planten op i august-september. Det er et godt tidspunkt, for jorden er lun, og når plantestykkerne genplantes, har de gode betingelser for at sætte nye rødder og få fat inden vinter.
2. Pil jorden af roden, og riv roden over i mindre stykker. Kan du ikke rive roden fra hinanden, kan du dele den ved hjælp af to grebe, som du stikker ned med bagsiden mod hinanden, og ved at rykke ud i grebene deler du roden i mindre dele. Lad være med at hugge den tætte rod over med en spade. Det giver store sår, som planterne så skal hele, og det er ikke alle sorter, der bryder sig om den behandling.
3. Genplant de stykker af klumpen, hvor planten er i god vækst (fra kanten af klumpen), og vand godt.

Det er forskelligt fra sort til sort, hvor ofte de skal deles. Du kan se på planterne, hvornår det er aktuelt. Begynder de at blomstre mindre i midten eller ligefrem at blive bare, er det tid at dele dem.

Dagliljer har asiatisk oprindelse

De dagliljer, man finder i de danske haver, er næsten alle hybrider. Hybriderne er dannet på baggrund af cirka 20 vilde arter, som findes vildtvoksende i Kina, Japan og Korea. Dagliljer er kendt helt tilbage fra år 2697 før Kristi fødsel, da de findes omtalt i de ældste kinesiske skrifter om medicin skrevet til kejser Huang Ti, Den Gule Kejser.

Dagliljer var allerede på dette tidspunkt i kultur i Kina, men ikke primært til pryd – de blev i høj grad brugt medicinsk og som fødevare. Dagliljerne kom til Europa i løbet af 1500-tallet, og i Danmark er de registreret i 1800-tallet, mens de første forædlede sorter først begyndte at komme på markedet i midten af 1900-tallet.