Guldregn er løvfældende træer eller buske med lange, gule blomsterklaser. Guldregn, på latin Laburnum, blomstrer fra midten af maj. Træerne kan blive helt op til 12 meter høje og næsten lige så brede. Blomsterklaserne på guldregn bliver mellem 10 og 30 cm lange. Bladene er trekoblede med hel bladrand.
Der findes tre sorter af guldregn:
Forskellen på sorterne kan typisk ses på barken. Farverne på barken kan variere fra grålig til grøn.
Den sidste sort, Laburnum watereri, er desuden meget sjældent giftig. Denne sort kan derfor med fordel vælges, hvis man har små børn eller dyr i haven.
I denne smukke have giver gangen med et blomstertag af guldregn nærmest magisk følelse. Det er som at træde ind i en eventyrverden, når haven blomstrer så frodigt som her.
Når du skal plante guldregn i haven, skal du tænke over, hvor du placerer træet. Guldregn er nemlig glad for lys, så blomstrer den bedst. Træet trives dog også i halvskygge. Guldregn skal plantes i helt almindelig havejord, som er veldrænet.
Hele træet er giftigt for mennesker. Om efteråret, efter træets blomstringsperiode, dannes store klaser af ærtelignende bælge. I bælgene findes frø, der indeholder ca. ti gange så meget giftstof som resten af træet. Forgiftningen fra guldregn minder meget om en nikotinforgiftning, hvilket også er grunden til, at man skal være varsom omkring det smukke træ.
Hvis nogen - voksne, børn eller dyr - har indtaget frøene, skal du straks kontakte Giftlinjen på 82121212.
Beskæring er ikke et stort behov hos guldregn. Om vinteren er det fornuftigt at tjekke træet igennem for døde skud og misvækst. Dette fjernes, så træet igen kan få lov at blomstre til foråret.