Denne simple og stilfulde magasinholder er supernem at lave, og dens tidsløse udtryk gør den ideel til enhver bolig.
Vil du gerne gøre magasinholderen mere personlig, kan du male den i en flot farve, der passer til lige netop din stil. Vi har malet denne med bejdse, men du kan også male den i en fin, ny farve. Følg den nemme guide til at bygge en flot magasinholder herunder!
Stiksav
Hylde (Denne er fra byggemarkedet og måler B 32 x L 150 cm)
Tommestok
Blyant
Boremaskine
Bejdse i farven mørk eg (denne er fra Herdins)
Sprit
Klarlak
Boremaskine
Sav hylden over på midten, så du har 2 stykker, der hver måler L 75 cm.
Mål 30 cm ind på pladen, og sæt en streg.
Tegn et indhak, som går halvt ind på begge stykker træ, så de kan gå i spænd, når du samler magasinholderen.
Skravér det område, som skal saves væk, og bor 2 huller med et lille bor i hjørnerne på indhakket, så det bliver nemmere at dreje saven der.
Sav indhakket væk.
Lad reolen være 30 cm foroven og ca. 45 cm forneden, da det giver bedre stabilitet.
Bland bejdse og sprit, og mal pladerne med blandingen.
Lad tørre godt, og lakér med klarlak.
Når den er tør, kan du samle din magasinholder og fylde den med magasiner og aviser.