Skønhed & velvære

DIY: Lindrende læbepomade

AF: Af Aller Sund.
8.05.2022
Foto: Panthermedia
Kolde måneder kræver ekstra optankning af læbernes fugtdepoter. Hvis du tilmed er i DIY humør, kan du lave din egen lindrende læbepomade. Se her, hvordan du gør.

Sådan laver du din egen læbepomade

Det skal du bruge:

  • 60 g sheasmør
  • 15 g jojobaolie eller babobabolie
  • 8 g kakaosmør
  • 2 g E-vitamin
  • 2 g bivoks
  • Valgfrit: 10-13 dråber æteriske olier af frit valg.

Giver ca. 4 stk. af 15 ml.

Sådan gør du:

  1. Smelt sheasmør over et vandbad med ca. 60 grader varmt vand. Rør, indtil sheasmørret er helt smeltet. Herefter smeltes kakaosmør, bivoks, jojobaolie og E-vitamin under omrøring (stilles direkte på kogepladen). Tages af varmen, når alt er smeltet.
  2. Bland sheasmør og de øvrige ingredienser i under omrøring.
  3. Tilsæt evt. æterisk olie.
  4. Hæld på emballage, og lad læbebalsammen afkøle ved stuetemperatur eller i køleskab.

Sponsoreret indhold