Rådyr er søde at se på, men deres appetit er stor, og de skammer sig bestemt ikke over at sætte tænderne i havens planter. Det gælder ikke kun køkkenhavens urter, men desværre også nogle af vores allerkæreste prydplanter som roser, tulipaner og rododendron samt æbleknopper og hindbærblade. Og ikke nok med det. Råbukkene kan også godt lide at feje deres gevirer i foråret, og det kan gå hårdt ud over træerne – ikke mindst de nyplantede kan tage skade.
Har du brug for at begrænse rådyrenes hærgen i haven, har du i princippet tre muligheder.
Blandt de mest ”rådyrssikre” vækster er giftige planter som fingerbøl, stormhat og liljekonvaller samt guldregn og kaprifolie. Planter med grålige, sølvagtige blade som lavendel, cypresurt og perlekurv er de heller ikke pjattede med. Desuden plejer de også at gå en stor bue uden om bregner og prydgræsser samt påske- og pinseliljer.