Hus

Boliggalleri: Art deco-inspireret hjem i Skovshoved

AF: af Josefine Berzant og redaktionen / Foto: Birgitta Wolfgang.
24.08.2017
Spejle kan både snyde og gøre et rum lidt mere spændende at være i. Det er Julie Hugaus hjem i Skovshoved et glimrende eksempel på. Et hjem, der er stærkt inspireret af 80’ernes art deco.

Der er faktisk noget om snakken, når man siger, at spejle kan gøre et rum meget større. Men det er ikke det eneste, de kan. I hvert fald hvis man skal tro Julie Hugau, der ved en del om emnet.

Art deco er stilen hvor dekoration og kunst forenes. Eksempelvis med stilfulde spejle, som bryder med den traditionelle vægkunst, siger Julie Hugau og fortsætter:

– I et rum, der er til den mørke side, kan spejle være med til at reflektere lyset, så rummet føles meget større. Og bruger du spejle med flere vinkler, så er det kun bedre, siger hun, der sammen med Andrea Larsson ejer Reflections Copenhagen, der blandt andet gør sig i dekorative spejle i alle afskygninger inspireret af 80’ernes art deco.

Julie Hugau er med andre ord lidt af en ekspert i at bruge spejle aktivt i indretningen.

Rikke Rasmussen er kvinden bag Moshi Moshi og dette smukke, parisiske hjem!

Og det er noget, der kan ses i hendes eget hjem, et mindre hus i Skovshoved fra 1880 med havudsigt.

– Selvom vi bor meget småt, har vi fået det optimale ud af hvert rum, siger Julie Hugau, der elsker den hyggelige skovser-stemning (udtryk, der tidligere blev brugt især om fiskere fra Skovshoved, red.) i kvarteret og husets tætte beliggenhed ved havet.

Art deco: Minimalisme og tidsløs elegance

Husets arkitekt var inspireret af tidens funktionalistiske stil, hvor man lagde vægt på det enkle og rene udtryk. Det har været udgangspunktet for indretningen, der fokuserer på skandinavisk minimalisme og tidløs elegance – og så lidt art deco.

– Jeg elsker kontraster og rene linjer. Jeg bliver meget inspireret, når jeg rejser, da det giver mig frihed og ro til at åbne op for mit kreative sind. Jeg bliver inspireret af både natur, arkitektur, ædelsten, hoteller eller restaurantbesøg, siger Julie Hugau.

Kom indenfor i Delaney-parrets rå hjem på Frederiksberg!

Badeværelset har hun fx sat et noget anderledes præg på:

– Vi har brugt mørke fliser, de giver et dramatisk og eksklusivt, men også hyggeligt præg til rummet. Tanken er at træde ind i en mørk, luksuriøs hule – som en tyrkisk hammam, men blot med et mere moderne og enkelt look, siger hun.

Julie Hugaus smag er nem at afkode i hendes hjem, der præges af internationale designklassikere, finurlige fund og masser af smukke, geometriske spejle – naturligvis fra Reflections Copenhagen.

Boliggalleri: Art deco inspireret hjem i Skovshoved

Spejl lyset

Sponsoreret indhold