Hus

Boliggalleri: Nyrenoveret rækkehus på Frederiksberg

AF: af Mette Kirstine Brinch / Foto: P. Wessel
16.01.2020
Maria og Niels faldt for et gammelt rækkehus, der skulle renoveres fra top til tå. De fået et moderne hjem malet i farver, der reflekterer lyset, og indrettet med holdbare møbler.

Da Maria Elisabeth Pedersen og Niels Fuglsang Hansen så rækkehuset på Frederiksberg for første gang, var de ikke i tvivl om, at dødsboet var deres kommende hjem.

Arkitektonisk var der tale om en modernistisk enkel stil, som de begge er tilhængere af, og så havde huset stadig mange af de medfødte originale detaljer, som parret kunne bygge videre på i renoveringen.

– Det virkede helt uoverskueligt at skulle i gang med at totalrenovere et hus med to små børn og to travle jobs. Men samtidig passede det os godt, så vi selv kunne få lov at bestemme, hvordan det hele skulle se ud, fortæller Maria Elisabeth Pedersen.

Hus med holdbare løsninger

Rækkehuset er tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen i slutningen af 1920’erne. Oprindelig var det tænkt som en billig og praktisk bolig til arbejderfamilierne i Fuglebakkekvarteret, men i dag er rækkehusene eftertragtede boliger pga. den gennemførte arkitektur.

– På badeværelset havde vi først drømt om et støbt terrazzogulv, men gik bort fra det igen, fordi det var en dyr løsning. Men efter at have kigget på alverdens gulvklinker og egentlig havde nået at lave en bestilling på fliser, endte det alligevel med, at vi valgte terrazzogulvet.

– Hvid er efter vores overbevisning en farve, man ofte bruger, når man ikke kan finde på andet. Vi synes, at de forskellige farver tilfører rummene noget karakter, ligesom det er med til at reflektere lyset og skabe en hyggelig stemning, siger Maria Elisabeth Pedersen.

SE OGSÅ: Billedhuggerens 100 år gamle villa.

Boliggalleri: Nyrenoveret rækkehus på Frederiksberg

Her bor: Maria Elisabeth Pedersen, advokat, Niels Fuglsang Hansen, advokat, og deres to børn, Carl Oscar, 5, og Esther Emilie, 3.
Bolig: Rækkehus på 187 m² i tre plan på Frederiksberg. Tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen i 1928.
Stil: Moderne enkelhed.

Thorkild Gustav Henningsen (1884-1931) var en dansk arkitekt, der bla. var kendt for at have tegnet rækkehusene her i Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg.

Buketten er fra Stalks & Roots, og vasen fra svenske Eightmood. Pendlen er designet af George Nelson, og plakaten er fundet hos Stilleben. Spisebordet er et CPH30 fra Hay, og stolene er Wegners Y-stole.

Vægfarven er clunch fra Farrow & Ball et godt supplement til det lysegrå køkken fra Stilleben Architects. Tekanden er fra Dorte Hansen og skålene fra Helene Stockmarr. Vasken i messing er fra Ono.dk, mens armaturet er fra Quooker.

SE OGSÅ: Nordisk lejlighed på Frederiksberg

En indbygget reol er både pæn og praktisk. Og hvis du får lavet en med både åbne og lukkede rum, kan du selv styre, hvilke ting der skal udstilles, og hvilke der skal gemmes væk. Parret har selv designet reolen i samarbejde med Bois Copenhagen. Vasen er fra svenske Eightmood.

Fremhæv husets arkitektoniske linjer som en karnap med en lys grå farve på væggene. Farvekoden på den grå her er NCS 1000-N,

Hvis du vil lave et stilleben, er det en god idé at tænke over at mikse ting med forskellige højder og i forskellige materialer. Skabet er fra Ikea, og gulvtæppet er fra Kelim Kiosken. Keramikvasen er fra Critaceramiche, og bordlampen er fra Menu.

De douce nuancer giver en ro på badeværelset. Terrazzogulvet, Bianco Carrerra, er lavet af Raaform, og badekarret er designet af Pulcher Denmark og fra Bad & Stil. Armaturet er fra Vola, og billedet er fra Flavo Cph.

Mere inspiration?

Vil du se flere rækkehuse? Så se denne stilfulde bolig i Kartoffelrækkerne.

Sponsoreret indhold