Rå overflader og miksede teksturer er hovedingredienserne i Cecilie Sonne og Mikkel Webers storbyoase i Vesterbros smørhul ved Værnedamsvej, fyldt med originale designbutikker, kaffebarer og gourmetmad.
Inspiration: Indret med smukke grene
På mange måder er parrets stil lige så eklektisk og mangesidig, som verden ser ud på gadeplan, for den 130 kvadratmeter store lejlighed er et personligt miks af nordiske naturlige elementer, rå storbydetaljer og skæve etniske indslag.
Cecilie Sonne og Mikkel Weber har kun boet i lejligheden på Tullinsgade på Vesterbro i København i et år. Og de første ni måneder er gået med at renovere. Parret har stort set lavet alt selv, også når det kom til de store projekter. Blandt andet har de ændret planløsningen, så den passede bedre til deres livsstil. Køkkenet er flyttet fra lejlighedens bageste rum og helt frem. Og så har Cecilie Sonne haft gang i den helt store afpudsning af vægge for at få et cool og råt newyorker-look. Murstensvæggen giver nemlig tekstur til rummet og udsmykker nærmest hele spisestuen – en enkel og effektfuld idé.
FÅ FLERE BOLIGTIPS- OG TRICKS MED ET ABONNEMENT PÅ MAD & BOLIG!
Læs også: 6 smukke sengeborde
Se hele den unikke lejlighed i galleriet nedenfor: