Desserter
Camilla Plum har sammensat en julemenu med inspiration fra hendes barndomsrejser i juletiden. Her får du opskriften på bagte og karamelliserede kvæder.
(6 personer)
1½ kg kvæder
1½ dl æbleeddike
700 g sukker
tynd, gul skal af 1 citron
20 g frisk ingefær i tynde skiver
5 kardemommekapsler
Vask kvæderne fri for fnuller. Skær dem i tynde både med kernehus og det hele. Bland med resten af ingredienserne og bred det smukt ud i en bradepande. Bag ved 150° til kvæderne er helt klare i kødet, og væden er dampet ind til en sirup. Vend dem nogle gange undervejs.