Hvis du er pollenallergiker, kan blot det at gå en tur rundt i haven være en pine, når pollensæsonen raser. Haven bugner nemlig af planter og træer, der kan give allergiske symptomer.
Derfor kan det også være en udfordring at omgive dig med planter i hjemmet, hvis du døjer med pollenallergi.
Men det behøver heldigvis ikke at være sådan. Der er nemlig gode muligheder for at nyde det grønne miljø både inde og ude, selvom du er pollenallergiker. Det kræver bare, at du følger Astma-Allergi Danmarks 5 gode råd.
SE OGSÅ: Sådan slipper du for pollen derhjemme!
1. Vælg planter, der ikke er kendt for at give høfeber og astma.
2. Vælg planter, der tiltrækker insekter, i stedet for vindbestøvede planter, der producerer mange pollen. De insektbestøvede planter er kendetegnet ved at have store farvestrålende blomster, som tiltrækker insekterne.
3. Vælg planter, der har fyldte blomster. De danner nemlig ingen eller meget få pollen.
4. Vælg plantearter, som ikke har stærkt duftende blomster, eller overvej, hvor i haven det er bedst at plante træer og buske, der afgiver duft.
5. Brug handsker, når du arbejder med planter, da der er risiko for at udvikle kontakteksem, hvis du kommer i kontakt med plantesaften.
Hvis du er pollenallergiker, men stadig gerne vil nyde det grønne miljø både inde og ude, er det altså altafgørende, hvilke planter du vælger. Vi guider dig herunder til, hvilke allergivenlige planter du skal vælge i din stue, på din altan og i din have.
SE OGSÅ: Indret din bolig med planter!
Det har længe været moderne at indrette sig med grønne stueplanter, og det er altså ikke noget problem, selvom du er pollenallergiker. Du skal bare vælge de rigtige stueplanter.
Fingerphilodendron - kan fx købes her!
Guldranke
Aloe Vera
Sukkulent
Hvis du godt kunne tænke dig stueplanter med blomster, er det heller ikke noget problem. Der findes nemlig også blomstrende stueplanter, som er allergivenlige.
Orkidé
Flamingoblomst
Hvis du for eksempel bor i lejlighed og ikke har have, har du måske en altan, som du kan pifte op med nogle altankasser eller potter med planter og blomster i, som du ikke kommer til at nyse af.
Efeu
Du behøver ikke kun at nøjes med allergivenlige planter indendørs. Der findes nemlig også smukke planter til haven, der ikke giver nogen allergiske symptomer.
Hortensia
Nellike