Fisk og skaldyr

Perlespeltsalat med skaldyr

Forfriskende forret
af Susanne Holte, Foto: Jacob Termansen 20.10.2011

(4 personer)

Salat:
3 dl perlespelt
100 g kogte muslinger
150 g kogte rejer
Timian
½ dl olivenolie
Salt og peber
Saft af 1 citron

Skum:
¼ l fløde
¼ l mælk
½ tsk safran
3 fed hvidløg
Salt og peber

Salat: Kog perlespelten helt mør i rigeligt vand. Hæld vandet fra, og lad perlerne køle ned. Tilsæt muslinger, rejer, timian, olivenolie, salt og peber samt saft fra citronen. Stil salaten på køl.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Skum: Hæld fløde og mælk i en gryde; tilsæt safran og de pillede hvidløgsfed, og bring det i kog. Tag gryden af varmen, og lad cremen trække i 10 minutter med film over. Varm herefter cremen op igen, og sigt den igennem en fin si. Skum cremen op ved hjælp af en stavblender. Anret salaten i et glas, og fordel skummet henover.