Laks smager skønt røget på et stykke hvedebrød, grillet med en frisk salat og nybagt flûte, bagt i ovnen med nye kartofler eller helt enkelt som ceviche.
Opskrifter med laksSalat af nye løg med syltede hybenroser, røget laks og krydderurter
Ceviche med laks, soja og citrongræs
Laksekrebinet med fennikel og kold urtecreme
Laks er en fed og næringsrig fisk, der er rig på det sunde umættede fedt og D- og B12-vitamin. Og laks er derfor en rigtig god fisk at spise, de dage man spiser fisk i stedet for kød.
Laks lever vildt i hele Nordatlanten, fra Finland og Østersøen i øst til Nordamerika i vest. Da laks lever vildt i Norden, har laks altid været en del af det nordiske køkken, og den helt store klassiker inden for laks er røget eller gravad laks.
Vidste du…
At man kan se på en laks, om den kommer fra Østersøen eller Atlanterhavet? Østersølaks lever hovedsaligt af sildefisk og er derfor blegere i kødet, end nordatlantiske laks, der bl.a. lever af rejer. Endvidere er opdrættede laks rødere i kødet pga. det foder, de får.
Tilberedning
Laks er en meget anvendelig fisk, som både bruges rå, røget, stegt og dampet, og hel, i skiver eller som fiskefars. Steg ikke laks for længe, da den let bliver tør. Laks skal hellere være en lille smule understegt end overstegt. Bruger du laksen rå, fx til tatar eller sushi, er det en god ide at fryse laksen inden for at slå eventuelle bakterier ned.
Sæson
Hele året