Bettina Bakdal: Du kan simpelthen ikke købe et bedre køkken end det her

Da jeg købte sommerhuset for 15 år siden, var det på grund af billedet af køkkenet i salgsannoncen. Huset er bygget i 1973, og alt står, som da det blev bygget af dem, jeg købte det af. Jeg er ret vild med 1970’erne, og køkkenet her er virkelig autentisk. Der er noget nostalgi fra min barndom i det, vi havde et sort og gult køkken, da jeg var barn, og det talte bare til mig.

Min mand var sådan “er du sikker!?”, da vi kiggede på det her A-hus i gasbeton, og ja, det skulle være det. Det har kun haft en ejer før mig, og det er uberørt af tidens skiftende tendenser og er f.eks. ikke malet hvidt indeni.

I mit skur har jeg stadig den originale dåse med den gule skibslak, lågerne er malet med. De får et lag med års mellemrum, men jeg sparer virkelig på den.

Læs også: Daniel Dencik: vi er nødt til at omtænke familiestrukturen

Det eneste nye i køkkenet er komfuret. Det gamle var udtjent, så det blev et coronaprojekt at finde et, der kunne passe ind. Det skulle selvfølgelig være sort og have helt lige linjer. Jeg søgte på “sort induktion” og fandt det her fra Bosch.

De sorte reoler har jeg selv fundet på loppemarked. De var i brunt træ, men jeg malede dem sorte, fordi der er så meget træ i huset, ikke mindst på de dominerende lofter. Det sorte strammer det hele lidt op.

Den der wannabe-udluftningskanal er på en måde røvirriterende, for både min søn og jeg er ret høje, så vi kan ikke se, hvad der er i gryderne. Jeg har prøvet at tage den ned, men det duer ikke visuelt.

Du kan simpelthen ikke købe et bedre køkken end det her. Det har fungeret supergodt i snart 50 år, og når noget bliver slidt, skifter jeg en liste hist og her.

Jeg elsker mad! Men det er mest min mand og mine sønner, der laver mad. Det, jeg laver mest, er nok spejlæg – nemt, hurtigt og godt.

Der er blevet holdt virkelig mange gode fester i mit køkken, men den bedste var måske min 40-års fødselsdag. Jeg havde købt ind til cocktails og lamineret mine yndlingsopskrifter, og så kunne folk selv gå amok. Og det gjorde de. Aldrig har gulvet været så klistret, fordi folk ikke kunne finde ud af min blender. Det var vidunderligt. Og man ender jo altid i køkkenet, fordi det er der, man må ryge.

Læs også: Sara Aargaard: Det handler bare om at have nok ting, for til sidst passer de sammen