Sidder du i dit køkken lige nu? Det er ikke helt usandsynligt. For køkkenet har de sidste mange år været hjemmets hjerte og mest centrale rum. Det er her, vi mødes og her, privatfesten ender i de sene nattetimer. Og selv under coronapandemien, hvor festerne er blevet færre, og familiestunderne flere, er tendensen kun forstærket.
Køkkenet er der, hvor vi holder Zoom-møder, laver lektier med vores børn og bager surdejsbrød. Rummet er mere end nogensinde blevet multifunktionelt. Måske lidt for multifunktionelt. For i en tid, hvor mange arbejder hjemme, og børnene hjemmeundervises, har vi igen brug for at kunne lukke en dør. Adskille rummene. Don’t shit where your eat.
- Vi har i lang tid brugt vores hjem og ikke mindst vores køkken som et udstillingsvindue, der viser, hvem vi er, men vi har ikke været ret meget hjemme, og derfor har vi ikke brugt det ret meget. Nu er vi hjemme næsten hele tiden, og funktionaliteten er kommet på prøve. De store åbne spaces og langbordene, som fungerede rigtig godt før, har været udfordrende under corona, siger kultur-sociolog ved DPU Ida Wentzel Winther, som er i gang med et forskningsprojekt om familieliv under coronaen.
Hun fortæller, at det, de fleste familier savner i hjemmet lige nu, er flere døre. Vi er trætte af at holde møder i børnenes køjesenge eller rydde spisebordet for laptop og arbejdsrod, hver gang vi skal spise. Ironisk nok savner flere og flere det lukkede køkken, som vi har brugt godt 100 år på at bevæge os væk fra. Om end det store, samlende køkkenalrum stadig er det mest udbredte.
Læs også: Bettina Bakdal: Du kan ikke købe et bedre køkken end det her
Mens køkkenet i dag bliver anset som hjemmets vigtigste rum, i hvert fald hvis man ser på, hvor mange penge vi bruger på køkkener, så var det helt anderledes i de første årtier af 1900-tallet. Tænk bare på familien Varnæs i ‘Matador’, hvor fruen helst ikke bevægede sig ned i køkkenet.
Det var forbeholdt Laura og Agnes, som stod med sved på panden og fedtede forklæder, mens de plukkede fjerene af hønen og tømte den friskslagtede gris fra grisehandler Larsen for indvolde. Køkkenet lå i kælderen, og først når maden var helt klar, blev den serveret i den nydelige spisestue, hvorefter tjenestefolket brugte resten af aftenen på at skrubbe potter og pander.
- Køkkenet i borgerskabets bolig blev knap nok betragtet som en del af boligen. Det var tjenestefolkenes, og senere husmoderens, domæne, fortæller arkitekt og professor ved Statens Byggeforskningsinstitut Claus Bech-Danielsen, som bl.a. har været medforfatter til bogen ‘Velkommen hjem’.
Køkkenet var også dengang multifunktionelt, men på en helt anden måde end i dag. Det var her, man vaskede og tørrede tøj, gav børnene det ugentlige bad i zinkbaljen og ikke mindst her, ildstedet var. Helt frem til emhættens udbredelse omkring midten af det 20. århundrede var skorstenens placering afgørende for, hvor i hjemmet køkkenet blev placeret.
Fra 1900-tallet og frem begynder husmoderen at få en større og større rolle, og omkring 1920’erne kom modernismen og funktionalismen, som arkitektonisk forandrede boligen og ikke mindst køkkenet.
- Man begyndte at funktionsadskille rummene. Køkkenet skulle være til madlavning, og arbejdsgangene skulle lettes. Man begyndte at tage hensyn til, at husmoderen skulle bære poserne med indkøb kortest muligt, at der var ordentlig plads til tilberedning af mad, og hygiejnen kom mere i fokus, så gryder og skåle blev gemt væk i skabe frem for at hænge frit på kroge, siger Claus Bech-Danielsen.
Køkkenet blev husmoderens værksted, forklarer Ida Wentzel Winther. Hun fremhæver et citat fra bogen ‘Hvordan skal vi bo?’ af Ove Boesdal fra 1931, hvor husmoderens rolle og funk-tionalismens indflydelse cementeres:
- Den moderne Husmoder sætter en Ære i, at hendes Køkken virker, som det skal med det mindste Værktøj i Brug. Det moderne Køkken er udelukkende et Arbejdsrum, Husmoderens Madværksted, og for den travle Nutids-Husmoder er Hoved-sagen blevet, hvordan hun kan lave den bedst mulige Mad med det mindste Besvær.
Læs også: Stine Langvad: Jeg har måtte nedskalere og kun have det, jeg bruger
Kimen til køkkenalrummet, som formentlig er det køkken, de fleste af os er vokset op med, blev lagt i 1950’erne, hvor man så småt begyndte at etablere en spiseplads i køkkenet. På den måde kunne husmoderen bl.a. bedre holde øje med børnene, når hun lavede mad.
- Der opdagede man, at der faktisk er temmelig rart at være i et køkken. Der er gode dufte, og der er varmt og hyggeligt, siger Claus Bech-Danielsen.
Fra slut 1960’erne og ikke mindst i 1970’erne blev der mindre fokus på at adskille køkkenet fra resten af boligen.
- Man begyndte at tænke, at det ikke skulle være så fisefornemt længere. Der måtte gerne være mel på ærmerne og hessian på væggene, selv om det ikke nødvendigvis var så hygiejnisk. Det, der betød noget, var, at der var hyggeligt og rart, siger Claus Bech-Danielsen og tilføjer, at køkkenet i den periode gik fra at være et værksted til at være et værested.
Det hang også sammen med, at man i 70’erne begyndte at se måltidet som en social begivenhed. Det var den lille families samlingssted. Derudover spillede kønsrollerne også i denne periode ind på udviklingen.
- Det er nok ikke helt uden betydning, at mænd i 1970’erne pludselig begynder at tage del i madlavning og husholdning. Tidligere skulle kvinden stå gemt væk i et køkken og komme frem med maden, når den var færdig. I løbet af 1970’erne begynder man pludselig at rive væggene ned og åbne boligen op, så køkkenet bliver en del af boligen, sjovt nok samtidig med, at manden begynder at blive en del af køkkenarbejdet, siger Claus Bech-Danielsen.Lars og Rikke-køkkenet
Allerede i 1970’erne blev køkkenet opfattet som et statussymbol, men hvor det dengang handlede om social status, begyndte det fra 1980’erne og frem i højere grad at handle om økonomisk status og ikke mindst selviscenesættelse.
- Køkkenet er stadig et rart sted, men det er i højere grad stemningen fra stuen, man har taget med ind, og det er dermed blevet mere præsentabelt. Vi vil have ryddelige, blanke overflader, og når gæsterne kommer, skal maden helst stå og simre, der skal stå fyldte vinglas fremme, og der må ikke være madrester på bordet. Boligen og ikke mindst køkkenet er blevet et æstetisk visitkort i løbet af de sidste 20 år. Man siger, at klæder skaber folk, men i dag er det i lige så høj grad boligen, siger Claus Bech-Danielsen.
Og de sidste par årtier år er især det personlige køkken vundet frem. Hvem husker f.eks. ikke 00’er-reklamen: “Det er ikke et Invita-køkken. Det er et Lars og Rikke-køkken.” Som med sine hvide flader og grebsfri skabe, som alle anskaffede sig, alligevel ikke var så personligt endda.
Mens vi bruger flere penge på køkkener end nogensinde, bruger vi til gengæld mindre og mindre tid her, i hvert fald før coronaen ramte. Vi har samtidig skuffer og skabe fyldt med køkkenmaskiner, vi stort set aldrig bruger, og pladsbehovet til alt udstyret er med til at forklare, hvorfor nutidens køkkener udgør en markant større del af boligen end før i tiden.
Ida Wentzel Winther, der har forsket i danskernes hjem og hjemlighed, forklarer paradokset med det store, veludstyrede køkken, som vi, med undtagelse af coronatidens limbo, ikke bruger ret meget, med, at køkkenet er mulighedernes sted.
- Man kunne jo bage selv. Man kunne jo lave mad fra bunden. Man har måske en drøm om, at når man nu har en stor kogeø og et væld af køkkenmaskiner, så er maden næsten serveret på langbordet. Men i sidste ende køber vi ofte bare noget lækkert i Irma eller bestiller måltidskassen fra Aarstiderne, fordi det skal gå hurtigt, siger hun.
Men selv om coronaen kan sætte skub i udviklingen af køkkenet eller behovet for et mere lukket rum, udgør det store køkkenalrum stadig størstedelen af køkkenerne i de danske hjem. Og nutidens køkken fungerer ikke alene som et multifunktionelt og samlende rum. Det fortæller også noget om vores værdier.
- Køkkenet er et mødested, et arbejdssted, et spisested og et udstillingssted, men det er også et smagsdannelsessted. Køkkenet handler i høj grad om smag. Det er ikke kun smag i form af det, man spiser i køkkenet, men også æstetisk smag, og det er et smagsfællesskab, fordi det ofte er her, vi taler sammen om, hvad vi synes om verden, siger Ida Wentzel Winther.
Men når vores forskellige holdninger til smag mødes, kolliderer de også ofte.
- Det er det sted, hvor mange skænderier finder sted. Vores smagsoplevelser kan støde sammen Nogle kan ikke lide maden, og vi diskuterer, hvis tur det er til at vaske op. Det er mulighedernes sted, men også skænderiernes holdeplads, siger hun.
Og så er køkkenet ikke mindst det sted i hjemmet, hvor der er allerflest regler og rutiner. Det er nødvendigt ikke mindst for at undgå konstante konflikter.
- Regler er både rettet mod beskyttelse og kontrol. Der foregår rigtig meget farligt i et køkken: Kogende vand, skarpe knive, varm ovn, ting, der kan gå i stykker. Men der foregår samtidig også enormt meget opdragelse og kontrol i et køkken: Må man tale i mobiltelefon ved bordet? Må man sidde med hættetrøjen trukket op over hovedet? Må man spise dessert før hovedret? siger Ida Wentzel Winther.
Med sin antropologiske baggrund er hun varsom med at lave én-til-én-konklusioner om, hvem vi er, ud fra hvordan vi agerer i vores køkken, men siger alligevel:
- Jeg plejer at sige, at jeg kan sidde ved folks spiseborde i en halv time, og så kan jeg se, hvordan en familie fungerer.