Køkken

12 salt- og pebersæt, du gerne vil have stående fremme

AF: af Linn Klostergaard og Charlotte Kobberøe Fink. Foto: PR
20.01.2022
Giv krydderi til maden med et dekorativt salt og peber-sæt, der både er praktisk og samtidig pynter på middagsbordet og krydderibakken.

Salt og peber er et uundværligt makkerpar på både spisebordet og i køkkenet - og når det skal gå hurtigt i hverdagen, er det rart, at begge dele er lige ved hånden. Men bøvler du også med at finde et sæt, som du faktisk har lyst til at have stående fremme? Så er du kommet til det rette sted!

Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger salt- og pebersæt

Det kan nemlig være svært at forene pænt og praktisk, når det kommer til madens klassiske smagsgivere. For udover at pynte på spise- eller køkkenbordet, så skal det salt- og pebersæt, du vælger, også gøre dets job: Dosere krydderiet i et jævnt, passende lag udover maden, uden at det kræver for mange håndkræfter eller et evigt oprydningsarbejde efter drys på afveje.

  1. Afsøg dit behov

Når du vælger dit salt- og pebersæt, er det en god idé først at vurdere, hvad dit behov er: Skal sættet stå fast på spisebordet til lige at give maden et ekstra lille pift? Eller foretrækker du et klassisk kværn, som hurtigt kan omdanne massive mængder frisk peber til pulver under madlavningen? Vurdér også, om du kommer til at bruge sættet dagligt - i så fald skal det være let at fylde op. Du kan også vælge et elektrisk salt- og pebersæt.

LÆS OGSÅ: Køkken-inspiration: 20 fantastiske køkkener

  1. Vælg kværn til dit temperament

Sværger du til kværn-varianten, så kan det godt betale sig at teste det af i butikken, inden du lægger dig fast på en udgave. Kværnen skal dreje gelinde rundt og dosere passende - og så er det værd at være opmærksom på, om kværnen vender op eller ned. Vender den ned mod bordet, når du stiller den fra dig, kan det af og til blive en dryssende affære - og i så fald kan det være en god idé at tænke en krydderibakke ind i salt- og peber-ligningen.

  1. Vær obs på materialet

Husk også at være opmærksom på hvilket materiale, salt og peber-sættet er lavet af. Skal du bruge det i madlavningen hver eneste dag, kan det være en god idé at vælge en udgave, som ikke suger for meget fedt og tomatsauce til sig, og som er let at gøre rent jævnligt.

Selvom praktikken skal fungere, så skal materialet også spiller positivt sammen med resten af indretningen i køkkenet eller spisestuen. Lige nu hitter de naturlige tendenser generelt i indretningen, og dét afspejler sig også i de forskellige salt- og pebersæt, der er på markedet, hvor træ, keramik og stål fx er er fremtrædende materialer lige nu.

LÆS OGSÅ: 16 praktiske køkkenlamper

Vi har fundet 12 bud på salt- og pebersæt, som du gerne vil have stående fremme!

Salt- og pebersæt fra Hay

Salt- og peberkværn i stål fra Hay. H 20-26 cm, 269-299 kr.

Salt- og pebersæt fra Kähler

Hammershøi, salt- og pebersæt i træ og keramik fra Kähler. H 14,5. 365 kr.

salt-og-peberkvaern-fra-house-doctor

Wardha, salt- og peberkværn i egetræ fra House Doctor. H 17 cm, 790 kr.

salt-og-pebersaet-designet-af-muller-van-severen-for-valerie-objects

Salt og peber-sæt i karbonstål designet af Müller van Severen for Valerie Objects. Kan købes hos Studio X. Ø 5 cm, 750 kr.

salt-og-pebersaet-fra-zara-home

Salt og peber-sæt i akacietræ fra Zara Home. L 9 cm, 139 kr.

salt-og-peberkvaern-fra-oyoy

Hoop, salt- og peberkværn i ask fra Oyoy. H 17 cm, 399 kr.

salt-og-peberkvaern-i-ask-fra-crushgrind.

Aarhus, salt- og peberkværn i ask fra Crushgrind. Ø 6 cm, 499 kr.

salt-og-peberkvaern-fra-vipp

262, salt- og peberkværn i pulverlakeret stål fra Vipp. H 12 cm, 499 kr.

salt-og-pebersaet-fra-georg-jensen

Cobra, salt og peber-sæt i stål fra Georg Jensen. H 10 cm, 499 kr.

salt-og-peberkvaern-i-egetrae-fra-broste-copenhagen.

Salt- og peberkværn i egetræ fra Broste Copenhagen. H 16 cm, 369 kr.

LÆS OGSÅ: 16 IKEA-køkkener, der ligner en million

salt-og-peberkvaern-fra-menu

Salt- og peberkværn i keramik fra Menu. H 21 cm, 1.040 kr.

salt-og-pebersaet-fra-kay-bojesen

Menageri, salt og peber-sæt i egetræ fra Kay Bojesen. H 6 cm, 315 kr.

salt-og-peberkvaern-fra-rosendahl

Rå, salt- og peberkværn i thermoask fra Rosendahl. Ø 8 cm, 399 kr.

Salt- og pebersæt fra H&M Home

Salt- og pebersæt i stentøj fra H&M Home. H 7 cm, 99 kr.

TIP! Mekanikken i en krydderikværn er inspireret af gamle møllesten, hvor kornene trækkes tilbage, hvis den drejes mod uret. Brug derfor din salt- eller peberkværn mest effektivt og skånsomt ved at dreje den med uret.

MERE INSPIRATION? Se alle vores artikler om køkkener lige her!

Sponsoreret indhold