Mange har haft traumatiske oplevelser med overkogt broccoli. Denne suppe er kuren. Cashewnødderne giver den samme fedme og fløjlskonsistens, som fløden normalt ville gøre. Som en ekstra bonus vil 100 gram broccoli 4-5 gange om ugen, virke mindskende på risikoen for mange kræftformer, for de fleste mennesker.
Til 2-3 personer
Tilberedningstid: 12-15 minutter.
Holdbarhed: Suppen holder sig glimrende 1-2 dage i køleskabet.
Anvendelse: Smager fantastisk som varm forret og hovedret. Smager også fantastisk kold til frokost eller som et mellemmåltid. Lidt fisk, rejer og fuldkornsbrød til, er ikke nogen dårlig ide.
Ekstra tip: Du kan også lave suppen med ærter i stedet for broccoli. Almindelig peber kan gøre det i stedet for rosenpeber.
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Bring vandet i kog m. cashewnødder, Herbamare, hvidløg, fishsauce, vanilje, salt og rosenpeber. Tilsæt broccoli og lad det koge i præcis 3 minutter. Blend broccoli og al væsken samt krydderierne fra gryden sammen med muskatnød, olivenolie og citronsaft. Server og sig mmmmmm…
LÆS OGSÅ: KONCERT | The Standard fortolker danske kærlighedssange
Hvis du har det svært med broccoli, er denne drik lige dig. Den er lækker, cremet, sød og fløjsblød…og den primære ingrediens er blendet broccoli! Som en ekstra bonus gavner tarmsystemet og hormonbalancen begge fra greenien. Mandler, bananer og broccoli indeholder alle fibre, der fodrer din tarmflora.
Til 2 personer
Tilberedningstid: 3-5 minutter.
Holdbarhed: Den skal helst drikkes med det samme, men greenien kan godt holde sig et par timer på køl.
Anvendelse: Som et hurtigt mellemmåltid, som del af morgenmaden eller som et lille måltid (især hvis der tilsættes noget ekstra protein).
Ekstra tip: Mandlerne kan erstattes med andre nødder. Prøv med hasselnødder, cashewnødder eller pecannødder. Du kan godt erstatte nogle af mandlerne med græskarkerner, men det smager for kraftigt, hvis du bruger 100% græskarkerner.
Frossen broccoli kan erstattes med frossen spinat, frosne bønner eller frosne ærter. Du kan også bruge friske grønne grøntsager, men så kom en håndfuld isterninger med i greenien. Og hvis greenien skal være et helt måltid, så overvej at tilføj noget ekstra protein, f.eks. 2 dl skyr, noget proteinpulver af god kvalitet eller et blødkogt æg (ja, det kan du godt gøre).
Banan kan erstattes med mango eller papaya. Og den halve citron kan erstattes med 1 hel økologisk lime. Hvis din blender ikke har mange hestekræfter, så start med at blende banan, mandler og 1-2 dl vand, så du får blendet mandlerne ordentligt, til fin fløjlsblød banan-mandelmælk. Tilsæt så broccoli og blend igen og tilsæt resten af vandet lidt efter lidt, som det sidste. Så får blenderen fat i alle de hårde og faste ingredienser.
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en kraftig blender, og blend dem indtil du har en fin, jævn, fløjsblød grøn greenie.
LÆS OGSÅ: HÅRGUIDE | Tre frisurer til efteråret
Du kan nu få flydende nougat, der er sundere end normal nougat og kakaomælk. Som en ekstra bonus er både kakao og nødder gode for hjerte og kredsløb, så det er faktisk en hjertekarvenlig kakaomælk. Desuden indeholder appelsinerne C-vitamin, der sænker blodtrykket, samt fibre og æteriske olier, der mindsker kroppens egenproduktion af kolesterol i leveren.
Nok til 1 liter
Tilberedningstid: 20 minutter inkl. ristning af hasselnødderne i ovnen.
Holdbarhed: Op til 2 dage på køl…men mon ikke du har drukket det hele inden da?
Anvendelse: Som dessert eller erstatning for milkshaken. Smager også fænomenalt på friske bær eller frugtsalat. Eller rør ½ dl ud i noget yoghurt naturel eller skyr.
Ekstra tip: Bananen kan udelades. Og du kan bruge honning eller rismaltsiurp som en alternativ sødekilde. Appelsinen kan også udelades. Prøv også at tilsætte andre “søde” og aromatiske krydderier, såsom kardemomme og/eller allehånde.
Kakao kan erstattes med kakaonibs. De indeholder også noget kakaosmør, så kakaomælken vil blive tykkere og mere bombastisk. Brug derfor lidt færre hasselnødder. Hvis din blender ikke er så kraftig, så start med ⅓ eller ½ af vandet, så den bedre kan få fat i hasselnødderne, og blend dem til en tyk men helt fin creme, som du derefter fortynder til kakao-nougatmælks-konsistens ved at tilsætte resten af vandet.
Det skal du bruge:
Sådan gør du:
Rist hasselnødderne i 12-15 minutter i en 150° C varm ovn til de bliver gyldenbrune, og lugter mildt ristet. De må ikke brænde på, branke eller blive mørkebrune. Gnub hasselnødderne så skindet falder af. Blend hasselnødder, banan, dadler, appelsin (med skræl og det hele), kanel, vanilje, kanel, salt, vand og isterninger til du har en lækker fløjlsblød nøddemælk med nougatsmag.
Tilsæt halvdelen af kakaoen, blend igen og smag. Hvis chokolade/kakaosmagen skal være kraftigere, så tilsæt endnu mere kakao.
IN anbefaler at bruge Raw Fuel blenderen fra Wilfa, som kan købes online HER
LÆS OGSÅ: FOREDRAG | Chris Pedersen om mode i Afrika