Grønt

Tørrede tomater med hvidløg og rosmarin

Når du laver tørrede tomater ved lav temparatur i lang tid, får de rigtig meget smag og sødme frem i frugten
af Mikkel Karstad, Foto: Anders Schønnemann4.07.2013

Ingredienser:
10 store modne tomater
2 spsk olivenolie
salt og peber
5 kviste rosmarin
3 fed hvidløg

Sådan laver du tørrede tomater med hvidløg og rosmarin:
Skær tomaterne i kvarter, fjern kernerne med en kniv, og kasser dem, eller gem evt. til en tomatsovs eller suppe på et andet tidspunkt. Læg tomaterne på et stykke bagepapir på en bageplade med skærefladen opad. Dryp med olivenolie, og drys med salt, peber, hakket rosmarin og grove stykker hvidløg. Tør tomaterne ved 60-70° i 5-6 timer, indtil de har trukket sig godt sammen og er blevet faste og søde.
Tag tomaterne ud af ovnen, læg de tørrede tomater i en skål eller en bøtte, og opbevar dem i køleskabet.


Tørrede tomater på grillet brød med friskost og skinke
At tilføje tørrede tomater i din salat

Tip til servering af tørrede tomater:
De tørrede tomater kan bruges i salater, som snack eller til fisk og skaldyr. De tørrrede tomater er også super velegnede på et stykke ristet/grillet brød med skinke eller røget fisk.

Sponsoreret indhold