Seng med puder
Soveværelse

Få det bedste ud af et lille soveværelse

Christine Agertoft / Foto: Gyrithe Lemche 13.11.2015
Med inspiration og tips hjælper vi dig til at få det absolut bedste ud af dit lille soveværelse. Se og læs med her!

Der er ikke noget galt med at have et lille soveværelse, for netop soveværelset må gerne føles hyggeligt, intimt og trygt. Problemerne opstår, når soveværelset også skal rumme mere end bare en seng og dig – og det skal de fleste jo. Hvis dit tøj og dine håndklæder også skal have en plads, og hvis du gerne vil have mulighed for at læse i sengen eller endda se fjernsyn, så skal du til at tænke i smarte løsninger, pladsbesparelse og klassiske designtips til det lille soveværelse. Det er her, vi kan hjælpe…

Designtips til det lille soveværelse

Der er nogle enkelte regler til det lille soveværelse, som du sagtens kan følge uden, at det dræber din kreativitet eller din personlige stil. Husk på de her 5 tips:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

  1. Hold vægge og gulve i samme lyse nuance for at få rummet til at virke større og mere imødekommende. Tilføj gerne farve og mønstre på fx tæpper, møbler eller puder, så du stadig kan fylde rummet med personlighed.
  2. Inden du fylder det lille soveværelse op med møbler, så lav en liste over, hvilke småting der skal opbevares i rummet, og tag så udgangspunkt i den, når du skal vælge, hvad der skal have en plads i dit lille soveværelse. På den måde er det kun møbler med et formål, der ender i soveværelset.
  3. Brug væggene til hylder eller hængende reoler, hvor du kan opbevare ting. De optager ingen gulvplads, men tilbyder en plads til småting.
  4. Luk så meget naturligt lys som overhovedet muligt ind, og lys så mørke hjørner eller kroge op med kunstigt lys.
  5. Vælg en seng, der passer til dig og rummet. Selv om du drømmer om en gigantisk king size seng, så er du nødt til at droppe drømmen, hvis dit lille soveværelse ikke tillader det. Overvej i stedet en specialbygget seng, der maksimerer sovepladsen og gulvpladsen.

I galleriet herunder kan du hente inspiration til dit lille soveværelse og få flere godt tips...