Hjemmekontor

Hjemmekontor – få et lækkert kontor!

AF: af Line Sølvhøj Johansson / Foto: Room21
22.04.2014
Indret et lækkert hjemmekontor, hvor der er plads til din kreative sans. Grib stilen og få et lækkert, stilrent hjemmekontor!

Det er blevet populært at have et hjemmekontor, der ikke bliver gemt ad vejen. Et smukt og stilrent hjemmekontor fortjener at blive vist frem - om det så er i stuen, entréen eller i soveværelset. Og når du giver dit hjemmekontor ekstra kærlighed og lader det få en fremtrædende plads i din bolig, bliver det også sjovere at lege med indretningen og skabe en kontorplads, der appellerer til kreativiteten og syner smukt i rummet.

Har du dit hjemmekontor i entréen? Få tips til at pimpe din trappe i entréen her!

Dekorative blyanter, sorte kontorartikler, stilfulde opbevaringskasser og kontormøbler, der klæder rummet, sender et signal om, at der bliver tænkt kreativt og stilfuldt. Samtidig giver det mulighed for ikke kun at bruge dit hjemmekontor arbejdsmæssigt, men også til småprojekter eller blot at sætte stilen og skabe stemning i hjemmet.

Se også galleriet: Indret med design-klassikere

3 tips til et smukt hjemmekontor:

• Organiser din stil med opbevaringskasser og krukker. Det er nemt at skjule papirer og nipsting, som nemt kan virke rodet, og det får dit hjemmekontor til at syne ekstra smukt.

• Leg med funktioner. Brug et krus eller en krukke til at opbevare kontorartikler, en magnetsnor til ophæng af noter eller fotos og coffee table books til at give dit hjemmekontor det rette præg.

• Vælg skrivebord og kontorstol, der stilmæssigt passer til resten af rummet. Det får dit hjemmekontor til at falde i hak med resten af din bolig og giver et smukt helhedsindtryk.

Find mere inspiration: 12 lækre hjemmekontorer

Sponsoreret indhold