Annonce

Nem forårssnack: Pumpernikkel med Prima Donna og små tomater

af Annonce28.03.2017
foto: Annonce
Se her, hvordan du nemt laver en smagfuld og farverig forårssnack med pumpernikkel, Prima Donna ost og små, søde tomater.

Lav en farverig og superlækker forårssnack med pumpernikkel, Prima Donna og små tomater. Det tager ingen tid at lave og egner sig godt til både brunch og tapas eller som et lækkert indslag på påskebordet.

12 stk

Det skal du bruge til forårssnack med Prima Donna:

  • 12 cherrytomater

  • 6 skiver pumpernikkel

  • 100 g rød Prima Donna

Cremefraiche creme:

  • 1½ dl cremefraiche 38 %

  • fintrevet skal af ½ usprøjtet citron

  • salt og friskkværnet peber

  • 12 basilikumkviste til pynt

Du skal også bruge: To udstikkerforme på hhv. 2 og 3 cm i diameter.

Sådan gør du:

  1. Skær et lille kryds i hver tomat, og læg dem i en skål. Overhæld dem med kogende vand, og lad dem trække i 2 minutter. Hæld vandet fra, og overhæld dem med iskoldt vand. Pil skindet af tomaterne med fingrene eller med en urtekniv.
  2. Udstik pumpernikkel i 12 cirkler med en udstikkerform på 3 cm i diameter.
  3. Skær Prima Donna i skiver på ca. ½ cm, og stik 12 cirkler ud på 2 cm i diameter.
  4. Cremefraichecreme: Rør cremefraiche med fintrevet citronskal, og krydr med salt og peber.
  5. Anret de små brød med en lille skefuld cremefraichecreme, en skive ost, en skefuld cremefraichecreme og en tomat på toppen. Pynt med basilikumblade.

Sponsoreret indhold