Drikke

Nytårscocktails på Hotel Savoy-manér

The American Bar på Hotel Savoy er noget helt særligt. Den har siden 1920'erne være berømt og berygtet blandt legendariske skuespillere og musikere. I dag er den stadig kendt for at have byens bedste cocktails.
af Susser Feit Foto: Helle Shønning og The Savoy Cocktail Book 19.12.2012

Siden 1920'erne er The American Bar blevet hjemsøgt af både det lokale og internationale jetset, og den excentriske livsstil i baren blev anset som yderst avantgarde. Her har berømte stamgæster som Marilyn Monroe, Ernest Hemingway, Rita Hayworth og Scott Fitzgerald nydt barens signaturdrink White Lady, der blev opfundet af The American Bars legendariske chefbartender Harry Craddock. En passion for velmiksede cocktails og ædel opvartning er nu rigelig grund til at finde ind til den chokoladebrune luksushule, der diskret er gemt af vejen et godt stykke fra hotellets hovedindgang. Barkortet er omfattende med alle de klassiske cocktails, vine og barens specialiteter. Hvis du ikke kan finde din favorit, kan du blot spørge efter den, for her står flere hyldemeter eksotiske flasker parat, og der er næppe den cocktail, som bartenderne ikke kender til perfektion.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

SE OGSÅ: 6 nytårscocktails

Is ikke bare vand…

Der er stor forskel på, hvilken is der egner sig til hvad. Den forkerte is kan ødelægge en god cocktail. Traditionelle isterninger anvendes mest til longdrinks som fx en Gin fizz eller en Gin & tonic. Alle drinks, hvor konceptet er en base af stærk alkohol kombineret med en fortynder, har god brug for ekstra fortynding, men ikke for hurtigt. Så gå efter klassiske store isterninger. Til caribiske klassikere som Pina Colada og tropiske drinks generelt er det bedre med knust is, kaldet 'Crushed ice'. Drinks, der består udelukkende af klare væsker som spiritus, vermouth og hedvin, skal som regel omrøres. Til omrørte drinks skal man undgå almindelige isterninger, hvis man ønsker at bevare den eksklusive sprødhed. De smelter hurtigt og gør din cocktail fad. Brug i stedet is uden urenheder. Det er presset is lavet af vand uden luftbobler, som indimellem kan fås i de større supermarkeder.

SE OGSÅ: Sammensæt selv den perfekte nytårsmenu

The Savoy Hotel Strand, London WC2R 0EU, England www.fairmont.com The American Bar Mandag til lørdag: 11.30-24 Søndag: 12-23. Barmanager: Daniel Baernreuther Chefbartender: Erik Lorincz Dresscode: Pænt hverdagstøj. Undlad jeans og tennissko.

Find opskrifterne på nogle af de klassiske cocktails i galleriet nedenfor