Bolig

Sommerdrink: Boblende lemonade

AF: af Camilla Zarah Lawes
4.03.2021
Foto: Wichmann+Bendtsen Photography
Lemonade med bobler - en frisk og lækker sommerdrink. Servér den for gæsterne på terrassen, eller nyd den på en rolig sommeraften i hængekøjen. Få opskriften her!

Lemonade smager bare af sommer! I denne opskrift tilsætter vi lidt boblende champagne, og lemonaden bliver til en lækker, forfriskende voksendrink. Det er super nemt at lave lemonade selv, og hvis du laver lidt ekstra sirup og stiller det i køleskabet, er det ingen sag at lave en dejlig drink, hvis der pludselig kommer gæster.

Prøv også de 8 dejligste sommerdrinks

Det skal du bruge til bobler med lemonade:

6 personer

  • 4 citroner
  • 4 dl vand
  • 140 g sukker
  • ½ usprøjtet citron
  • 1 flaske mousserende vin, fx cava, cremant eller champagne

Hvis det skal smage endnu mere af sommer, så prøv denne mojito med jordbær og mynte

Sådan gør du:

  1. Pres saften af citronerne.
  2. Kog vand, citronsaft, og sukker til en sirup, og lad den afkøle helt.
  3. Fordel lidt af siruppen i hvert glas.
  4. Skyl og skær citronen i tynde skiver, og fordel dem i hvert glas.
  5. Hæld mousserende vin på, og servér med det samme.

​Servér sammen med bruschetta med jordbær og basilikum

Sponsoreret indhold