Bolig

Sund iste

AF: af Louise Lie Von Linstow
23.07.2017
Foto: Kira Brandt.
Iste er en lækker forfriskende drik, der smager af varme sommerdage på terrassen. Denne dejlige iste er uden sukker men fyldt med smag - og er et sundt alternativ til de ellers søde sommerdrikke.

Det er nemt at købe en færdiglavet iste i supermarkedet, men det bliver bare mere lækkert, når man laver det selv - og sundere. Faktisk er det ikke spor besværligt at lave sin egen iste, og bruger du opskriften i sommermånederne, kan du endda bruge lavendler direke fra haven. Denne smagsfulde version er nemlig lavet af skønne jasminteblade og lavendler - og som du nok kan forestille dig, så dufter den lige så skønt, som den smager.

Prøv også denne sommerdrik: Sangria med vandmelon

Det skal du bruge til din sunde iste:

1 l iste

  • 1 spsk. lavendler uden stilke
  • 1 tsk. jasminteblade
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 l vand
  • 5 spsk. lavendelhonning
  • Isterninger
  • Lavendler til pynt

Se også: De 8 dejligste sommerdrinks

Sådan gør du:

  1. Skyl lavendlerne.
  2. Bland jaminteblade med lavendlerne, og kom det i et teæg eller et tefilter.
  3. Skyl citronen og skær én skive.
  4. Hæld tebladene, lavendlerne og citronskiven ned i en kande.
  5. Kog vandet, og mens det er spilkogende, hæld det ned i kanden.
  6. Kom honningen ned i kanden.
  7. Rør grundigt rundt, og lad blandingen trække i 10-15 minutter.
  8. Tag citron og te op af kanden.
  9. Lad teen afkøle, og stil den i køleskabet i mindst 1 time.
  10. Kom isterninger i kanden.
  11. Pynt isteen med ekstra lavendler.

Prøv også: Forfriskende hyldeblomstsaft

TIP: Lavendelhonning laves af honning tilsat friske, rene lavendler, som du lader sidde i honningen et par dage for at give smag.

Sponsoreret indhold