Få opskriften på en skøn salat, der forkæler dine smagsløg. Salaten er fra Anne Hjernøes bog 'Sunde salater' - Se også opskriften på Anne Hjernøes salat med hokkaidogræskar, grønkål og hasselnødder her.
KIKÆRTESALAT MED PERSILLE OG HVIDLØG
Det skal du bruge:
250 g kikærter, lagt i blød i vand dagen før
1 dl bredbladet persille
3-4 fed hvidløg
1 økologisk citron
6-7 spsk koldpresset
jomfruolivenolie
Salt og sumak
1 stor håndfuld rucola
Sådan gør du:
Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem godt. Kog kikærterne i nyt, letsaltet vand, til de er møre, ca. 40 minutter.
Hak persille og hvidløg meget fint og bland det med fintrevet citronskal. Hæld vandetfra de færdige kikærter og lad dem køle ned, til de er lune. Bland derefter kikærterne med persilleblandingen, tilsæt olivenolie og citronsaft og smag til med salt og sumak.
Skyl rucolaen, slyng den tør og vend den sammen med kikærterne. Servér salaten med det samme, mens kikærterne stadig er lune.