DYRK SELV KRYDDERURTER

De både pynter, dufter og ser fine ud — og så er det fantastisk at have friske krydderurter lige ved hånden, når man står i køkkenet.

Det skønne ved krydderurter er især, at du kan få noget ud af indsatsen, uanset om du bare har et par krukker med dine fortrukne urter eller anlægger et helt bed med alverdens forskellige smagsoplevelser.

Du behøver ingen have, for at dyrke krydderurter — Du kan dyrke krydderurter i vindueskarmen.

Overvejer du at dyrke krydderurter i højbed? Kom i gang med højbede her.

Skal krydderurtehaven være lige ved hånden? Lav en køkkenhave i krukker og kasser. En mere kreativ løsning kunne være at omdanne en zinkbalje til krydderurtebed.

Vores yndlings krydderurter

Mange krydderurter er gode at have ved hånden til detaljen i køkkenet. Hvem har ikke stået og manglet en lille smule purløg til æggesalaten eller en dusk dild på laksen. Timian er lækkert på ovnbagte kartofler og rosmarin er aldrig gået galt i en gryderet. Et par basilikumplanter kan blive spandevis af pesto. Koriander deler vandene, men er uundværlig i det vietnamesiske køkken. 
— Og hvem elsker ikke et glas isvand med mynte på en varm sommerdag, (ja, eller en god mojito!).

Så selv krydderurter

Du kan købe krydderurter i potter, både i supermarkedet men også på planteskoler og dyrkede videre på dem. Særligt tilfredsstillende er det dog at så dem som frø.

De fleste krydderurter har godt af at blive forspiret. Brug små potter, sørg for at jorden er konstant fugtig og stil dem lunt, så vil du snart se spirer. Når de har fået fat, kan du plante dem ud på det ønskede voksested.

Plantning og placering af krydderurter

De fleste krydderurter trives med masser af sol. Tommelfingerreglen siger derfor at du skal placere dine bede og krukker, steder hvor der er meget sol — og huske vanding selvfølgelig.

De fleste almindelige krydderurter trives helt fint i almindelig muldjord. Sørg for, at give dem den næring de behøver — gerne i form af kompost iblandet jorden ved plantning og strøet omkring planterne i løbet af sæsonen.

Læs også: Sådan dyrker du citronmelisse.

Herunder kan du gå på opdagelse i vores indhold om krydderurter.

Sponsoreret indhold