Pludselig vrimler det med de irriterende bananfluer over alt i køkkenet. Du fanger måske et par stykker, men det kan være svært at slippe helt af med dem igen.
De elsker gæret og fordærvet frugt, og derfor ses de tit ved frugtskålen og ved skraldespanden. De små fluer bliver især tiltrukket af gammel eller rådden frugt og grøntsager, madrester og sjatter af sodavand, vin og øl.
Bananfluer kan yngle indendørs året rundt, og de formerer sig hurtigt. På deres ganske korte levetid kan bananfluerne nå at lægge helt op til 200 æg. Det har gjort, at den er et yndet forsøgsdyr i genetiske eksperimenter - den er er let og hurtig at formere, og så er dens DNA forholdsvis simpel. Her får du vores bedst tips til at slippe af med de irriterende bananfluer, og vi viser dig, hvordan du selv kan lave insektfælder.
En anden fælde, der er væsentligt hurtigere at sætte op end eddikefælden er sæbefælden. Her skal du bruge en skål eller en tallerken, hvor du hælder eddike og en smule opvaskemiddel i. Eddiken tiltrækker bananfluerne, og opvaskemidlet gør, at de bliver fanget i eddiken og drukner. Det skyldes at opvaskemidlet ændrer overfladespændingen, så fluerne falder i, når de sætter sig ved kanten.
De fælder, der findes på markedet, fungerer på samme måde som øvrige hjemmelavede fælder. Ofte er de lavet som en beholder, hvor der tilføres noget lokkemiddel, der både medfølger fælden og kan købes separat. Midlet kan være klæbrigt, eller beholderen udformet på samme måde som eddikefælden, hvor fluerne ikke kan finde ud, når først de er inde. Nogle fælder er lavet, så de ligner et stykke frugt, der kan falde i et med den øvrige frugt i frugtskålen (ikke for fluens, men for din skyld).
Fluepapir er effektivt imod bananfluer, men det er knapt så kønt at have hængende. Der findes en del produkter imod insekter i byggemarkederne. Her fås også insektspray, hvis du vil gøre noget aktivt - men det virker kun meget kortsigtet, og skal bruges ofte.
Hvis du oplever, at der flyver bananfluer op fra dine planter, når du vander, er det nok sørgemyg, du har fået, og ikke bananfluer. Det er ganske let at slippe af med sørgemyg. De går ikke i eddikefælden, som bananfluerne gør det, men sørgemyggene trives i våde stueplanter. Tricket er at lufte ud ofte og ikke at overvande, men lade planterne tørre ud i en tid - så vil du hurtigt opleve, at sørgemyggene fordufter.