Når du vander dine potteplanter, sværmer de forstyrret op. Sørgemyg vil altid være til stede i et eller anden omfang (ofte meget beskedent) - faktisk er de der hele året, men vi lægger mest mærke til dem om vinteren, når døre og vinduer holdes lukket.
For det meste ser vi dem slet ikke. Når vi gør, kan vi undres over, hvad det dog er for en lille flue, der pludselig er flyttet ind i potteplanten. Mange tror først, at det er en bananflue, fordi den ligner, og den ser ud til at kunne lide at leve nær det organiske, der står fremme i hjemmet.
Bananfluer er brune, og sørgemyg er sorte. Bananfluerne indfinder sig i køkkenet nær køkkenaffald, frugtskål og spildte søde sager. Sørgemyg holder sig til potteplanterne - de kan lide jorden og fugten.
I udseende minder de lidt om en blanding af myg og flue. De er sorte, spinkle, med lange ben og antenner. De er alt imellem 1 og 8 mm., oftest ca. 3 mm. Hunner af enkelte arter har ingen vinger.
Larverne kan blive så store som 1 cm. De kan kendes på deres sorte hoved og en klar eller mælket krop. Når larverne klækkes, går der 10 dage, før de forpupper sig, og få dage senere kommer en voksen sørgemyg frem. Snart efter lægger den selv æg et fugtigt og lunt sted. Som voksne spiser sørgemyggene ikke noget, men det gør larverne.
Sørgemyg lever i og nær potteplanter, muld og kompost. Her nyder larverne godt af svampe og organisk materiale. Larverne kan også forgribe sig på friske rødder, og ved større angreb kan de skade planterne i en grad, der får dem til at visne. Nogle arter af sørgemyg kan give problemer i professionelle gartnerier, hvis de optræder i større antal. I vindueskarmens planter vil de dog sjældent gøre alvorlig skade.
Sørgemyggen bevæger sig ikke lige så meget rundt som andre fluer. De flyver ikke så godt, men de kan løbe! Hvis ikke du ser dem svirre usikkert afsted, så ser du dem nok spæne rundt i vindueskarmen, eller langs pottens kant. De holder mest til nær potteplanten, de lægger æg i.
Har du mange sørgemyg, så hænger det nok sammen med, at du overvander dine planter. Larverne trives nemlig bedst i jord, som konstant er meget fugtig. Lad dine potteplanter tørre ud mellem hver vanding, og luk vinduerne op et par minutter hver dag, så vil antallet af sørgemyg hurtigt mindskes.
Sørgemyg er irriterende, særligt hvis de er mange. De er ikke farlige for mennesker og dyr, de hverken bider eller stikker. Sørgemyggens larver kan skade planterne, og særligt hvis de er mange. Unge planter er mere udsat, og ofte er der allerede larver eller æg i jorden på dine nyindkøbte planter.
Har du mange af dem, kan du købe særlige fangstplader, som sørgemyggene tiltrækkes af og klistrer fast på. Det kan også lade sig gøre at bekæmpe larverne med biologiske bekæmpelsesmidler og nematoder. Den type bekæmpelse er mere møntet på professionel dyrkning og drivhuse og er nok et lidt overdrevet tiltag i en enkelt vindueskarm.
Har du mange potteplanter, eller et problem i drivhuset, kan biologisk bekæmpelse af sørgemyg være en effektiv løsning. Hertil kan der købes nematoder imod sørgemyg og vandfluer. De fungerer ved, at de smitter larverne med en bakterie der ødelægger larvernes tarmsystem.
Nematoderne spredes ved vanding, så det er vigtigt, at du ikke lader planterne tørre ud den første uge af behandlingen, selvom det kan virke modsigende. Normalt vil man jo forebygge ved at lade planterne tørre ud.
Nematoderne vil formere sig i de døde larver, og snart er der styr på sørgemygbestanden.
Alternativt til nematoder kan der anvendes jordrovmider, der kan anvendes ved de fleste mindre jordboende skadedyr – som f.eks. sørgemyggens larver. Her gælder det samme som med nematoder, at det er vigtigt at jorden ikke tørrer ud.