Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Buketter & kranse

DIY-video: Sådan binder du en vild buket

AF: tekst af Charlotte Kobberøe Fink
17.05.2021
Styling: Dejong.studio. Video: Heartbeats
Bliver du også glad ved synet af en frisk buket blomster i hjemmet? I DIY-videoen her lærer vi dig at arrangere din egen buket af blomster fra haven eller grøftekanten, så buketten får det helt rette afslappede - om end harmoniske - udtryk.

Det er virkelig hyggeligt at gå på jagt efter blomster i haven, på engen eller i grøftekanten og lave sin helt egen personlige buket, som kan trækker velduft og sommerstemning ind i stuen.

Men selvom det løse og afslappede buket-udtryk er moderne, så kan det være lidt af en udfordring at få blomsterne arrangeret på en måde, så det hele stadig ser harmonisk ud.

Derfor har vi et lille trick, vi gerne vil dele med dig! I DIY-videoen øverst kan du se, hvordan du nemt binder en vild buket på den helt rigtige måde.

DIY: Sådan binder du en vild buket

Det skal du bruge:

  • Blomster
  • Vase
  • Blomstersaks

Sådan binder du en vild buket:

  • Tag alle blade af stilkene, undtagen de øverste.
  • Klip stilkene i forskellige længder, og skær et snit i dem.
  • Placér de 2 længste stilke i vasen, så enderne krydser.
  • Placér derefter de 2 næste på samme måde, men på den anden led.
  • Fortsæt således med forskellige farver og længder.

TIP: Har du ikke en have eller en grøftekant i nærheden, så kan du også købe forskellige buketter i for eksempel supermarkedet og lave din egen buket ud af dem.

Sponsoreret indhold