Buketter & kranse

Fyldig buket til bordet

AF: Esther Geneser
23.06.2022
Esther Geneser
Det føles så godt at binde smukke buketter af sæsonens mange fantastiske blomster. Her viser vi dig, hvordan du kan binde en fyldig buket, der pynter ethvert bord.

På denne tid af året bugner havens bede ofte med så mange blomster, at man ikke behøver at spare på noget. Bind derfor en stor buket til havebordet. Den vil tiltrække opmærksomhed og give gæsterne et smil på læben.

Det skal du bruge

  • Forskellige dahliaer – vi har brugt sorterne ’Lavender Perfection’, ’Single Kiss’ og ’Preference’

  • Rødbladet hyld, Sambucus nigra ’Black Lace’

  • Lægejernurt, Verbena ’Bampton’

  • Anisisop

  • Solsikke

  • Forskellige prydgræsser og vilde græsser

  • Blade fra pæoner

  • Grene fra hindbærbusk

Sådan binder du buketten:

  • Rens alle blomster for blade og sidegrene, og giv stilkene et skråsnit.

  • Bind buketten i spiral, eller arrangér blomsterne direkte i vasen ved at stikke blomsterne ned enkeltvis.

  • TIP Hvis du binder en høj buket, er det bedst at stille den for enden af bordet, så den ikke skærmer for gæsten på den anden side af bordet.

Sponsoreret indhold