Højtider & mærkedage

DIY-påskepynt: Sådan puster du æg og laver den flotteste påskepynt

AF: af Skovdal Nordic
15.03.2021
Styling: Marlene de Jong. Foto: Kasper Kamuk.
Der er intet, der siger påske som pynt med pustede æg! Men hvordan gør man egentlig? Få den nemme guide til at puste æg og inspiration til flot påskepynt med æggeskallerne her.

Mange guides til hjemmelavet påskepynt indebærer pustede æg, men hvordan får man lige fat i dem? Man kan efterhånden købe efterligninger af pustede æg i mange hoby-butikker, men skal man være traditionen tro, er det rigtige æg, man skal have fat i.

Metoden for at puste æg er ret simpel, og du kan finde den nemme guide herunder. Derudover har kan du også finde inspiration til, hvordan du kan bruge de tomme æggeskaller til den flotteste påskepynt!

Sådan puster du æg:

Start med at desinficere dine æg grundigt med sprit, før du puster dem. Der er så godt som ingen salmonella i danske æg, så du behøver ikke at være bange for at for at få rå æg på læberne.

  • Prik hul i begge ender af æggeskallen med en lang nål eller hæklenål.

  • Sæt munden mod ægget og begynd at puste æggehvide og -blomme ud.

  • Rengør ægget indenvendigt ved at hælde sæbevand i og ryste det. Lad derefter ægget tørre helt.

Er du ikke vild med at puste æg, kan du sagtens lave pynt med æggeskaller helt uden pustning. Se hvordan lige her.

Lav det flotteste påskepynt med pustede æg

Når du har pustet dine æg, er det tid til at dekorere, og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Vi har samlet et par flotte dekorationer og pynt, som du kan prøve her.

Pustede æg til borddekoration

Kuvertpynt til påskebordet

Form små fuglereder af forårsgrene, og bind dem sammen med vindseltråd. Læg rederne på bordet eller på hver tallerken. Klip grene og blomster i korte stængler. Bind dem og et par naturfjer om udpustede æg med et pænt bånd, og læg æggene i rederne.

Glimmeræg af pustede æg

Glimmeræg på gren

Bind en snor fast midt på et lille stykke tandstikker, og stik det ned i æggets øverste hul, så det sætter sig på tværs. Pensl æggene med lim, og dyp dem straks i glimmer. Det er flot at mixe farverne og lade nogle æg være helt dækket af glimmer, mens andre kun er halvt dækkede. Hæng æggene på en gren, så de kan tørre hængende.

Brug pustede æg til malede blomsteræg

Bedårende blomsteræg

Tegn eller mal mønstre på dine udpustede æg, og lad dem tørre. Klip stilkene af blomsterne så langt oppe ved blomsterhovedet som muligt. Placér dem på æggene, og lakér med mat lak – på den måde hænger blomsterne fast. Brug samme fremgangsmåde, når du pynter med fjer. Bind snoren fast midt på et lille stykke tandstikker og stik det ned i æggets hul, så det sætter sig på tværs. Så kan du hænge æggene på en gren.

Sponsoreret indhold