Vi er mange, der har klippe-klistret julehjerter, guirlander og andet kreativt julepynt siden vi var små, og det er en utrolig hyggelig tradition. Uanset om børnene skal flette et klassisk julehjerte, eller om I skal give jer i kast med den mere avancerede pynt som her, kræver det ofte ikke meget mere end fint papir, en saks og et kreativt julesind. Den personlige julepynt giver gode juleminder, og så kan den endda være rigtig smuk. Se, hvordan du laver de smukkeste julestjerner herunder.
Se også
Julepynt: Dobbeltstjerne
Det skal du bruge:
- Ensfarvet karton eller kraftigt papir
- Blyant
- Saks
- Sytråd
- Symaskine
Se også
Bæredygtig julepynt: Søde stofstjerner (Kapokstjerner)
Skabelon til julestjerner
Sådan laver du en tredimensionel julestjerne:
- Læg skabelonen (se ovenfor) oven på et stykke karton, og tegn omridset op med en blyant.
- Klip nu stjernen ud. Du skal bruge 3 ens stjerner til hvert ophæng.
- Læg de 3 stjerner oven på hinanden, og hæft dem herefter sammen langs midten af mønsteret på symaskinen.
- Sy helt ud til kanten, og brug trådens længde til ophæng.
- Hæng stjernerne op på nogle grene i en vase, eller hæng dem forskudt i et vindue.
Se også
DIY: Kreativ julepynt med stjerner