udskåret halloween-græskar
Højtider & mærkedage

Få dit græskarhoved til at holde længere

AF: af Sophie Døstrup
16.02.2022
Foto: Betina Hastoft, Birger Storm, Martin Høien, Anne-Marie Øby, Pernille Enoch, Jakob Valling og Karl Ravn.
Halloween er en populær højtid, som oftest forbindes med at udskære uhyggelige græskarhoveder, som skal lyse op, når mørket falder på. Forlæng levetiden på dit halloween-græskar med dette simple tip!

Trick or treat, uhyggelige udklædninger, græskarudskæring, gyserfilm og spøgelseshuse - der er mange traditioner forbundet med halloween d. 31 oktober. Særligt græskarudskæring er en populær aktivitet ved højtiden, hvor kreative og uhyggelige græskar bliver stillet frem i haver, vinduer og ved hoveddøre for at lyse op i mørket.

Sådan får du et græskarhoved til at holde længere

Men har du skåret et græskar ud før, så har du sikkert også oplevet, at de hurtigt kan gå i forrådnelse. Heldigvis findes der gode råd, der kan forlænge dit græskars holdbarhed!

Atamon mod forrådnelse

Hvis du ønsker at forlænge dit græskars levetid, kan du med fordel pensle hele indersiden af græskaret med Atamon. Det vil sikre en holdbarhed på ca. en uges tid. Atamon er et konserveringsmiddel, der mindsker udvikilngen af bakterier, skimmel- og gærsvamp. Det hverken lugter eller misfarver græskarret, og du kan købe det i de fleste supermarkeder.

Kulde er godt

En anden ting, du kan gøre for at få dit græskar til at holde længere, er at opbevare det et køligt sted, f.eks. udendørs. Hvis græskarret står indendørs, vil det være tilbøjeligt til at falde sammen hurtigere på grund af varmen - så det er altså blot en fordel at stille sit udskårne græskar udenfor og lade det lyse op på mørke aftener.

 

Tip!

Lysende halloween-græskar skaber den helt rette stemning i mørket! Hvis du ikke er tryg ved at bruge levende stearinlys, kan du sagtens bruge en julelyskæde eller LED-lys. Så sikrer du også, at dit græskar lyser op natten lang!

Sponsoreret indhold