Tærte

Halloween-tærte med nougat og chokolade

Halloween nærmer sig, og hele weekenden står derfor i uhyggens tegn. Kom i rigtig halloween-stemning med denne drøm af en marcipan- og nougattærte – en sikker vinder blandt både store og små.
Eilen Johanna Anthoniussen30.10.2014/ Foto: ODENSE Marcipan

Halloween er rundt om hjørnet, og snart hersker der en hyggelig halloween-stemning med udskårne græskar og udklædte børn og voksne, der går på jagt efter slik og kager.

Der er lagt op til fest, og hvorfor ikke servere ægte halloween-stemning til lørdagskaffen? Vi giver dig her ODENSE Marcipans søde spindelvævstærte, som uden tvivl er et hit på et halloween-kagebord.

Opskriften er beregnet til to tærter i 23 cm springforme.

2 stk

Ingredienser

  • 500 g ODENSE Bagemarcipan eller ODENSE Ren Rå Marcipan
  • 400 g sukker
  • 300 g æg (cirka 5 stk)
  • 200 g hvedemel
  • 100 g ODENSE chokoladespåner

Pynt

  • 200 g ODENSE Blød Nougat
  • 100 g ODENSE Hvid Overtræk

Halloween-tærte med nougat og chokolade

  1. Tænd ovnen på 180°.
  2. Riv marcipan, og bland med sukker. Tilsæt æg lidt efter lidt. Tilsæt hvedemel, når massen er rørt sammen, og herefter chokoladespåner.
  3. Bag i ovnen i ca. 40 minutter.
  4. Pynt tærten med smeltet nougat, og dekorér med smeltet hvid overtræk.

Sponsoreret indhold