4 tips: Sådan får du en blomstrende vinterhave

Når de sidste sensommerstauder lakker mod enden i oktober-november, og de løvfældende buske har smidt bladene, kan haven pludselig syne både gold og kedelig.

Vi kan heldigvis vælge at sætte hvide, vinterblomstrende løgvækster og plante stauder, der har deres blomstringstid i de mørke måneder fra november til marts-april, og som vil stå vinteren igennem som små, lysende pletter i haven. Der findes mange forskellige hvide løg- og knoldvækster og en del hvidblomstrende stauder, der blomstrer fra vinter til det tidlige forår, og hvad er smukkere og mere harmonisk end at supplere den hvide farve med stedsegrønne buske?

Det behøver ikke kun at være løvet, som er grønt. Der findes også flere vinterblomstrende planter med grønne og limefarvede blomster, og dem kan de første flyvende insekter få stor glæde af. Og den gode nyhed er, at du godt kan plante det hele om vinteren, så længe jorden ikke er bundfrossen.

Få 4 gode tips til at skabe en blosmtrende vinterhave, samt en blomsterguide til vintermånederne lige herunder!

4 tips - Sådan skaber du en smuk, hvid, vinterblomstrende have

1. Lav en planteplan og plant i flere niveauer

Hvis din have skal syne større samt mere frodig og varieret, er det en god idé at plante i flere forskellige højder og niveauer. På den måde kan du også få plads til flere planter i en lille have.

Mange af de tidligste stauder og løg- og knoldvækster, såsom krokus, vintergækker, skilla, snepryd, alpevioler, vårskærm og anemoner er lave planter på mellem 5 og 15 cm. De små planter dækker jorden og hindrer samtidig en del af ukrudtet i at komme op.

Plant også lidt højere stauder og løg, såsom påskeklokker, dorotealiljer, nyserod, påskeliljer og tulipaner, der hæver sig op over de lave løgvækster og stauder og danner det næste niveau i haven.

2. Plant stedsegrønne buske

Træerne danner det øverste ”tag” i haven, men mellem træerne og vinterens løg og stauder er der plads til buskene, som vil tilføre haven endnu en dimension i højden. Vælg gerne stedsegrønne buske, som bevarer bladene hele vinteren igennem.

Til surbundsbedet kan du pynte med rododendron, pieris-busken eller krybende benved, som både kan espalieres op ad en mur eller opstammes som et lille træ. Buksbom og tuja er også nemme stedsegrønne, der kan klippes, formes eller opstammes.

3. Plant klynger af blomster

Hvide og limegrønne blomster er begge farver, der lyser op i vinterhaven, så for at få mest mulig effekt af planterne er det en fordel at sætte flere af samme slags stauder tæt sammen i klynger af tre eller fem, så de hurtigt gror sammen og ser ud som én stor plante.

Løgvækster præsenterer sig bedst i større klynger, så i stedet for at sprede dem enkeltvis rundt i haven er effekten mere imponerende og iøjnefaldende, hvis løgene sættes sammen med 5-10 cm’s afstand, alt efter løgets størrelse.

4. Lav vinterblomstrende krukker i flere lag

De tidlige forårsblomstrende løgplanter egner sig glimrende i krukker. Du kan købe planterne i blomst eller selv lægge løgene. Sidstnævnte skal helst ske i efteråret, men du kan godt gøre det om vinteren. Så blomstrer de blot lidt senere.

For at forlænge blomstringstiden kan du lægge løgene i tre lag i krukken. Start med at sætte de store løg, som påskeliljer eller tulipaner, der kommer senest, i den nederste del af krukken i mindst 10 cm jord eller krukkemuld. Dæk løgene med jord i to-tre gange løgets højde, og læg de mellemstore løg, der blomstrer før påskeliljerne, såsom hyacinter eller perlehyacinter i andet lag, og dæk igen med jord i to-tre gange løgets højde. I øverste lag lægges krokus eller vintergækker, der kommer allerede fra slut januar. På den måde afløser forårsløgene hinanden fra januar til april-maj, og hvis alle løg holdes i hvide farver, vil de lyse op i krukkerne.

På altanen kan du sagtens dyrke både vinterblomstrende løgvækster, stauder og mindre buske, bare du sørger for vanding af især stauder og buske i de perioder, hvor blæst eller vintersol tørrer jorden ud.

Disse planter kan du plante i de kolde måneder

Januar

Almindelig julerose, Helleborus niger, kan i milde vintre starte blomstringen allerede i slutningen af november og blive ved i flere måneder. Blomsten står på stive, oprette stængler og er oftest hvid eller creme, men kan være limefarvet. Plant den i veldrænet jord, så den ikke rådner.

Tidlig alpeviol, Cyclamen coum

Vintergækker, Galanthus, findes i et utal af arter og sorter. Den almindelige vintergæk, G. nivalis, er enkeltblomstrende, men fås også som fyldt, G. nivalis ’Flore Pleno’. Det er en af de første hvidblomstrende løgvækster i januar-februar. Del den ca. hvert tredje år.

Påskeklokke, Helleborus orientalis, forveksles ofte med juleroser, men påskeklokkerne er højere, har nikkende klokkeblomster i mange forskellige farver, også hvide, og blomstrer en måneds tid senere end juleroserne. Klip bladene, når de ser kedelige ud, så der er plads til de nye blade.

Februar

Dorotealilje, Leucojum vernum, har hvide, klokkeformede blomster med limegrønne aftegninger. Den er større i blomsten end vintergækker og blomstrer lidt senere i det tidlige forår. Løgene graves op og deles på samme måde som vintergækker, lige efter blomstringen.

Stinkende nyserod, Helleborus foetidus

Krokus, Crocus, findes i mange arter, sorter og farver. De tidligste små, hvide botaniske krokus blomstrer allerede fra slutningen af januar, mens de storblomstrede krokus, der er højere, først blomstrer hen i februar. Her ses en tidlig, hvid, botanisk skedekrokus, Crocus crysanthus ’Ard Schenk’.

Marts

Anemone, Hepatica Blodurt, Sanguinaria canadensis. Anemone er en stor gruppe med enkeltblomstrende eller fyldte blomster i mange forskellige farver, også i hvide og sågar grønne blomster. Det er en skovbundsplante, der trives under løvfældende træer med fuld sol i de tidlige forårsmåneder, og med skygge resten af året.

Almindelig snepryd, Chionodoxa forbesii

Lærkespore, Corydalis, består af rigtig mange arter. Stor lærkespore, Corydalis nobilis, med limegule blomster med sorte spidser kan blive ca. 50-60 cm høj. Løvet er fliget og visner og forsvinder kort tid efter blomstringen.

Broget vårskærm, Hacquetia epipactis ’Variegata’, trives fint i skovbedet og danner et smukt bunddække. Den frøsår sig villigt og blomstrer længe fra marts. Den fås også med helt grønne blomster.

Perlehyacint, Muscari

Kirgisisk tulipan, Tulipa turkestanica, er en botanisk tulipan. De blomstrer tidligere end almindelige tulipaner. Blomsterhovederne er mindre, men oftest er der flere blomster på hver stilk. Tulipa polychroma er en anden art med rene hvide blomster og gul bund.

Påskelilje, Narcissus pseudonarcissus

Blodurt, Sanguinaria canadensis, har den reneste hvide farve og blomstrer i marts-april. Det er en staude med store, oprette blade, der kommer efter blomstringen. Blodurt findes også med fyldte blomster, der holder længere, hvis den står i halvskygge.

Tuetorskemund, Cymbalaria hepaticifolia, er en glimrende bunddækkeplante, og er smuk i stendiget, hvor den vil ”flyde” ned over stenene. Planten er nøjsom og kan slå rødder i fuger og mellem sten. Blomsterne er små og hvide med et strejf af violet. Den blomstrer fra forår til frosten.