Rundt om vores matrikler vokser et krat af forskellige buske og træer. I den ene ende er der pil, mens der langs den lille grusvej er plantet en masse hasselbuske. De løber sammen med en række mirabelletræer, der afløses af en lang række af ældre syrenbuske.
Har du et krat af syren? Få den nemme opskrift på syrensaft!
Krattet vokser hvert år, og lidt sporadisk beskæring er nødvendigt. Det må godt være lidt vildt, men må ikke blive alt for vildt og utæmmet. I år var turen kommet til syrenkrattet, der vender mod vest. Gamle krogede stammer bukkede under for alderen, og stille og roligt havde en del af dem lagt sig ned.
Her var det nødvendigt at skære de fleste af de gamle stammer ned. Der var massevis af rodskud på vej, så jeg var ikke bange for at give den en over armen. Stammerne blev skåret ud til brænde. Kviste blev stablet og fragtet over i forskellige grenbunker. Vi har plads nok på ejendommen, så de får lov at ligge og formulde – og dermed give ly til forskelligt kryb.
Læs også: Anlæg højbede uden brædder
Se også: Gode afgrøder til køkkenhaven