Er du vild med at spise kål, er det bare med at kaste sig ud i at dyrke bladkål i haven, dine højbede eller endda i krukker på altanen. Bladkål er nemlig både nemme at dyrke, høstsæsonen er lang – og så ser de fantastiske ud i bede sammen med havens blomster.
Når du vil dyrke kål i haven, så er det en god idé at vælge flerårige bladkål. Bladkål høster man for bladenes skyld, som f.eks. vores traditionelle og hårdføre nordiske grønkål og den skønne italienske palmekål. Men der findes også andre bladkål og blomsterkål, som er spændende. Ved at vælge forskellige bladkål, som kan blive stående i haven langt ind i efteråret og overvintre, kan du høste mad over længere tid. Så skal du ikke håndtere en stor høst på én gang, men kan løbende gå udenfor og høste helt friske kålblade eller blomsterskud til aftensmaden.
Kål står som sagt rigtig fint i vinterhaven, især hvis du vælger at dyrke de mere hårdføre sorter, der kan klare frosten. Faktisk bliver bladene lidt sødere og får en mildere smag efter frost. De kan virke lidt slatne, men de retter sig som oftest, når det bliver mildere i vejret igen.
Kål er vand- og gødningskrævende planter, så de skal vandes i tørre perioder. De vil helst gro i en kalkrig og lerholdig jord på en solrig, men ikke for tør, plads. Udover at de gerne vil have kvælstof og kalium, kan du tilføre jorden en skefuld dolomitkalk, når du planter dem ud. Giv dem gerne en ekstra omgang næring om efteråret, for de er stadig i vækst til den tid.
Gød dine kål med kompost og komposteret hestemøg eller hønsegødningspiller til foråret. Det er også en god idé at dække jorden med halvomsat kompost og afklip fra plænen i løbet af sæsonen. Det afklippede græs både holder på jordens fugtighed og afgiver kvælstof til de sultne kål.
Lader du nogle frøstande stå og tørre på kålplanten, kan den sprede sine frø. Senere vil du kunne finde selvsåede små kål rundt omkring i haven. Dem kan du nemt flytte hen, hvor du ønsker dem. De selvsåede kål er ret robuste og klarer sig godt, når de får noget næring at vokse af.
Bladkål er heller ikke nær så besværlige at dyrke som de mere almindelige etårige hovedkål, der gennem sommeren er ombejlet af hvide kålsommerfugle. Sommerfuglene lægger æg i kålen, og æggene bliver til grådige kållarver. Løsningen kan være at lægge net over dem, men det behøver man ikke med bladkål.
Bladkål kan også sagtens blive angrebet af skadedyr, og derved se noget sølle ud sidst på sommeren. Men når vi kommer hen mod efteråret, er larverne væk, og så begynder de flerårige kål igen at danne nye blade og vokser fint til. I løbet af sommeren kan du tage en daglig runde blandt kålene og manuelt fjerne æg og larver, hvis du har mod på det. Eller du kan dyrke rigtig mange kålplanter, så du har nok til at dele med hele havens fauna.
De flerårige kål gør sig godt i den dekorative urtehave, hvor de kan plantes mellem andre grøntsager, urter og blomster, eller sågar blandt stauder. Så i stedet for at plante kål i snorlige rækker i køkkenhaven kan du lave en spændende blanding af smukke kål og blomster.
Kålene kan også sagtens stå i højbede sammen med andre afgrøder. De trives især, hvis de er omkranset af tagetes, morgenfruer og honningurt, der alle tiltrækker nyttedyr, og som siges at forvirre kålsommerfuglene med deres farver.
Hvis de flerårige kål står tæt sammen i køkkenhaven, kan de også krydsbestøve, og der kan forekomme nye sjove og flotte blandinger. Men kun, hvis man lader kålene gå i blomst i det tidlige forår og gemmer frøene. Hvis du høster flittigt af de mange blomsterskud, kan du være heldig, at kålen lever videre et par sæsoner endnu.