Vi kender alle spidskål, blomkål, broccoli og hvid- og rødkål. Men der findes mange andre smagfulde kål, som ikke så ofte ender på vores tallerkener. Det er synd, for udvalget af de sunde kål er ganske stort. Vi guider dig til glaskål, savojkål, russisk grønkål, flerårig havekål, palmekål, kålroe og pak choi, og hvordan du dyrker dem.
Se også
Dyrk kålrabi i køkkenhaven
Sådan dyrker du kål i haven
Vælg de rigtige sorter
Tjek altid udviklingstiden på de forskellige kålfrø, før du køber dem, da der er stor forskel på, hvor lang tid de enkelte sorter tager fra frø til høst. For tidlige sommerkål med hurtig udvikling kan der gå 50-75 dage fra frø til høst, mens vinterkålen ofte har en noget længere udviklingstid. Til gengæld kan de fleste vinterkål høstes i milde vintre frem til marts.
Såning eller forspiring?
Hvis du vil høste kål tidligt, er det en fordel at forspire frøene indendørs eller i drivhuset allerede fra marts-april. Brug så- og priklejord, og sørg for masser af lys, for ellers bliver planterne lange og ranglede. Hold såbakkerne fugtige, men ikke våde, det kan få frøene til at rådne. Frøene kan også sås direkte i jorden i april-maj. Udtynd planterne, når de er kommet op, så der er mindst 25-30 cm mellem dem, alt efter hvor meget plads kålen kræver. Skal kålen anvendes som anden afgrøde efter tidlige kartofler eller spinat, kan såningen strækkes helt til juli.
Placering og pasning
Stort set alle kål vil gerne stå solrigt i en veldrænet, humusrig jord, der er neutral eller lettere kalkholdig. Dog er fx grønkål noget mere nøjsom og kan gro i al slags jord. Kål danner mange store blade, så de kræver både vand og gødning i vækstsæsonen. Dæk gerne havejorden med god, halvomsat kompost eller dyremøg, eller gød planterne med færdigblandet, langtidsvirkende, organisk gødning.
Se også
Dyrk din egen strandkål
Undgå skadedyr
Vil du have fine kål uden insektgnav, skal planterne dækkes med fiberdug eller bionet allerede fra udplantningen. Hvis du ikke vil pakke kålen ind, skal du holde øje med den hvide kålsommerfugl, der begynder at sværme over kålene omkring sankthans. Den lægger sine gule æg under bladene. Æggene mases let med en tommelfinger, så fjern dem for at begrænse antallet af larver, der er sultne og kan plyndre et helt kålbed, hvis de får lov.
Heldigvis vokser grønkålen lystigt videre trods larveangreb, så når larverne har forpuppet sig og er væk, vil planterne igen udvikle store flotte intakte blade, så fortvivl ikke, hvis der kommer larver i dine kål.
Se også
Fermentering for begyndere + opskrifter
inspiration til 8 sprøde kål-sorter
Flerårig havekål, Brassica sp. ’Chou Daubenton’, er en stedsegrøn staude, som man kan høste blade af hele året. Den har en mild kålsmag og kan bruges i både salater og middagsretter.
Jytte Boch
Grønkål er dekorative, sunde planter, som kan stå i sne og tåler en del frost. Pluk af bladene efter behov, og få mad til husstanden et godt stykke ind i vinteren. De krusede blade er skønne friske i salater, når de er helt finthakket, og er glimrende i supper eller stegt eller dampet.
Jytte Boch
Kålroe er en rod, der kan blive kæmpestor. Den er lækrest, før den bliver for grov. Skræl roden, og skær den i staver. Vend dem i olie, og drys med rosmarin, salt og peber eller krydderier efter smag, og bag dem i ovnen i 25-30 minutter, til de er sprøde og gyldne. Servér til fisk eller kød.
Knudekålen er en lidt overset grøntsag i det danske køkken, og det er synd, for den er både sund og meget sprød og saftig med en mild kålsmag med svage toner af nødder. Som rå er den meget lækker i salater sammen med andre sprøde grøntsager, evt. blandet med bær og en syrlig marinade. Som tilberedt er den god i en vintermos med kartofler eller gratineret i ovnen.
Jytte Boch
Pak choi kræver en varm og næringsrig jord og rigeligt med vand, da den kun udvikler et lille rodnet til at suge næring med. Insekterne er også glade for pak choi, så undgå for mange skadedyr ved at dække planterne med fiberdug. Bladene er saftige og sprøde med en mild kålsmag og anvendes enten friske i salater eller i wokretter, hvor de lynsteges for at bevare sprødheden og den friske grønne farve.
Jytte Boch
Palmekål er flotte både i køkkenhaven og i staudebedet. De mørke, blågrønne blade er lange og slanke og gror i palmefacon, deraf navnet. Palmekål er vinterhårdfør, og bladene kan høstes i løbet af vinteren. Smagen er meget aromatisk, og kålen kan anvendes dampet, stegt eller i supper.
Jytte Boch
Russisk grønkål har en kort udviklingstid på kun 50 dage, så den kan høstes fra juni til marts året efter, hvis den forspires i marts-april. Den kan også bruges som sen efterafgrøde i køkkenhaven, hvis du sår den direkte på voksestedet i juli. Tynd ud, så der er ca. 40 cm mellem planterne, og brug overskudsplanterne fra udtyndingen til salat.
Jytte Boch
Savojkål skal spises friskhøstet og kan opbevares køligt en uges tid, så det er ikke en gemmekål. Derfor er det en fordel at så den ad to-tre omgange, så sæsonen strækkes. De første kål kan du så indenfor i marts-april og plante ud i maj, eller du kan så dem direkte på voksestedet i april-juni.
Jytte Boch