Du kender måske purpursolhat som den medicinske urt, der kan købes i flydende form på små flasker. Det var præriens indianere, der var de første til at bruge solhat, Echinacea purpurea, mod alskens sygdomme og som offergave til guderne.
Først i 1930’erne fandt europæerne ud af at bruge planten, og nu er den en af de mest anvendte planter til at forebygge forkølelse, influenza og luftvejssygdomme i Europa. Solhatten indeholder flere forskellige stoffer, der tilsammen siges at styrke immunforsvaret.
Men blomsterne er også meget kønne i haven, de er holdbare og velegnede til buketter. Uden kronblade er den fine midte god at tørre og bruge i dekorationer og kranse. Og kronbladene er spiselige og ser smukke ud i salatskålen.
Både sommerfugle, bier og svirrefluer tiltrækkes af solhattens blomster. Desværre tiltrækker de også snegle om foråret. Har du problemer med snegle i haven, skal du derfor være særlig opmærksom. Drys evt. lidt Ferramol omkring hver plante, så den kan vokse uden at blive gnavet ned. Når planterne først er blevet store, er sneglene ikke længere så interesserede i dem.
I naturen vokser solhat på prærieagtige områder sammen med bl.a. vilde græsser. Det fortæller os, at den trives i veldrænet, gerne lidt tør havejord i fuld sol, men den kan dog også vokse på en lys plads i halvskygge. Vær opmærksom på, at planten kan gå til, hvis den får for meget konkurrence fra planterne omkring den.
Plantefakta
Purpursolhat viser først tegn på liv i maj. Så det er med at væbne sig med tålmodighed og arbejde forsigtigt med lugejernet, indtil den er kommet op. Solhat er en rigtig god staude, som tåler at stå i vinden uden at vælte. Selv ikke de høje sorter har problemer med at holde sig oprejste.
Den blomstrer fra juli og frem, til frosten gør sit indtog. Herefter visner planten, men den vil stå med sine dekorative visne blomsterhoveder og frøstande gennem vinteren.
Har du købt en af de fyldte sorter, vil du opleve, at blomsterne ændrer udseende gennem hele blomstringen. Når de lige er sprunget ud, ser de helt enkle ud, men efterhånden udvikler midten sig til at være næsten overdrevent fyldt. Du skal altså ikke føle dig snydt, når blomsterne i starten ser anderledes ud end forventet.
Purpursolhat kan du forsigtigt dele i flere, eller du kan selv så frø af planterne. Når frøene er modne, kan du samle dem, men du skal være opmærksom på, at du ikke kan være sikker på afkommets udseende. Planterne krydser let med hinanden og derfor vil ”børnene” ikke nødvendigvis komme til at ligne moderplanten.
Vent ikke for længe med at samle frø ind, da fuglene holder meget af dem. Så dem med det samme i en såbakke i fugtig så- og priklejord, og lad bakken stå udenfor gennem vinteren. Hold øje med, at jorden ikke tørrer ud.
Frøfirmaer angiver forskellige metoder til at så, så har du ikke held med at så på én måde, så prøv en anden. Drys f.eks. frøene tyndt ud på fugtig så- og priklemuld, og dæk ganske let med hvidt sand, vermiculite eller lidt såmuld. Vand forsigtigt, og stil dem lyst ved stuetemperatur eller ved 10-15 grader.
Nogle gange spirer frøene bedre, hvis de udsættes for en kold periode. Bland frøene med fugtigt sand, og læg blandingen i en plastikpose, som du stiller i køleskabet i et par uger eller mere. Når kuldeperioden er overstået, drysser du sandet ud oven på fugtig så- og priklemuld. Vand forsigtigt, og stil lyst ved almindelig stuetemperatur. Når de små planter har fået 2-4 blivende blade, kan du prikle dem i potter hver for sig.