Rosa, lyserøde, lilla og hvide farver fylder haven i de tidlige sommermåneder, når rhododendronbuskene blomstrer. Når sommeren for alvor begynder, er rododendron færdig med at blomstre. Til gengæld er den busk, der står tilbage, grøn både efterår og vinter.
Rododendron, Rhododendron, findes i mange arter og underarter med et hav af sorter. Deres overdådige blomstring strækker sig typisk over tre-fire uger i maj-juni, enkelte sorter kan blomstre en ekstra gang i september. Efter blomstringen begynder nyvæksten af knopper og blade på den stedsegrønne busk. Rododendron findes i alle størrelser, lige fra de lave, krybende sorter til de meterhøje, storblomstrende buske.
Azalea hører til rododendronslægten og er opdelt i løvfældende azalea, også kaldet haveazalea, Pentanthera, og japansk azalea, Tsutsui, hvoraf mange dufter helt vidunderligt. De løvfældende sorter får smukke, gyldne og røde blade om efteråret, inden de taber dem. De japanske er delvist stedsegrønne og beholder en del af løvet gennem vinteren.
De farverige rhododendron har de bedste forudsætninger, hvis de er plantet i et surbundsbed, hvor jorden er sur – det vil sige, at jorden skal haven en lav pH-værdi mellem 4,0-6,5. Rhododendron er nemlig en surbundsplante, hvilket betyder, at bladene bliver gullige, hvis jorden har en for høj pH-værdi – i værste tilfælde kan buske gå helt ud, hvis jorden er for basisk. Hvis du skal anlægge et surbundsbed, skal du lægge et lag spagnum ud i bedet. Laget skal være mellem 35 og 50 centimeter afhængig af, hvor stor rhododendronen er.
Rhododendron får den største blomstring og tætteste vækst med en lys placering, gerne i skiftevis sol og skygge. Rododendron kan dog også klare sig på nordvendte placeringer, men blomstringen bliver mindre og væksten mere ranglet. De fleste azaleaer vil gerne have mere sol. Oftest gælder, at jo større blade planten har, jo mere skygge kan den tåle.
Rododendron og azalea trives bedst i en kemisk sur jord med en pH-værdi på mellem 4,5 og 5,5. De højtliggende rødder skal kunne iltes og ikke soppe i vand, så jorden skal være luftig og veldrænet. Almindelig havejord har som regel en pH-værdi på mellem 7 og 7,5, så havejorden skal gøres mere sur.
En måde er at købe færdigblandede poser med rododendron-spagnum, men ikke alle mærker er lige gode. Er rododendron-spagnummen mørk og findelt, er den for omsat og vil for hurtigt klaske om rødderne, så de ikke får ilt nok.
På meget let og sandet jord behøver du ikke nødvendigvis at komme spagnum i jorden, da den er porøs nok til, at rødderne får ilt. Her skal du blot sørge for at holde surhedsgraden nede med specialgødning til rododendron. Når planterne først er kommet i god vækst, er det ofte ikke nødvendigt at gøde mere.
Til rhododendron bruges et tykt lag (30-50 cm) spagnum pr. plante. Det er typisk 150-300 liter spagnum omkring hver enkelt rhododendronplante. Etablerer du nyt surbundsbed skal du plante i 1/3 sand og 1/3 grov spagnum og 1/3 grannåle/bøgeblade/kompost.
Rododendron foretrækker som nævnt sur jord med en pH-værdi på mellem 4,5 og 5,5, som de færreste haver kan byde på. Traditionelt har man løst dette ved at fylde surbundsbedene op med store mængder spagnum. I de senere år prøver mange dog at undgå spagnum af hensyn til miljøet, da udvindingen går ud over unikke naturområder i form af højmoser, som drænes og ødelægges.
Et alternativ til spagnum kan du lave ved at blande kompost, muldjord fra haven og groft grus (2-4 mm). Jorden kan gøres lidt mere sur ved at tilføre fx grannåle, men det er ikke let at ramme den rigtige pH.
Det er bedst at vælge robuste, hårdføre sorter til din have, for de skal kunne tåle det til tider barske danske klima. De mest vinterhårdføre kan trives i nyanlagte haver uden særlig læ. For at være sikker på at få de rigtige planter og farver til haven er det en god idé at besøge en af de velassorterede planteskoler eller besøgshaver, når azaleaerne og rododendronerne blomstrer. Det kan også være en god idé at komme igen i efteråret, når azaleaerne viser deres fine efterårsfarver, og de stedsegrønne rododendroners nyvækst af blade er dannet sammen med næste års blomsterknopper.
Vil du anlægge et mindre bed med rododendron, kan du fx vælge en af de løvfældende azaleaer, som generelt er lettere og mere åbne i strukturen, og kombinere dem med lave, tætpakkede japanske azaleaer, der delvist beholder løvet hele vinteren. De er også gode som lave hække til at ramme bedene ind.
Bland gerne tidlige og sene sorter i dit bed, så du strækker blomstringssæsonen over godt fire måneder fra sidst i marts til ind i juli. Vælg også en sort, der remonterer i sensommeren, dvs. genblomstrer, så du får glæde af din rododendron endnu længere. Plant også et par løvfældende azaleaer mellem de stedsegrønne rododendroner, og få fornøjelsen af azaleaernes efterårsfarvede løv.
I bunden af artiklen har vi samlet sortslister, så du let kan danne dig et overblik, over hvad der fx blomstrer hvornår.
Det er et tids- og temperamentsspørgsmål, om man skal fjerne de visne blomster eller lade dem falde af af sig selv. Brækker du blomsterstanden af, når blomstringen er på retur, behøver planten ikke at bruge energi på frøstandene. Den vil derfor producere flere sideskud, så den bliver tættere. Venter du, til frøstandene er visne, har det ingen effekt at fjerne frøstandene.
Grav et plantehul, der er 10-20 cm dybere end planteklumpen, og væsentligt bredere. Fyld det med spagnumblanding eller andet surt materiale. En god huskeregel er, at rodnettet som regel fylder lige så meget ud til siderne, som busken er stor.
Krads op i rodnettet, så rodspidserne blottes, og vand klumpen godt igennem, inden du planter busken. Læg evt. tre-fem cm spagnum eller andet vækstmedie oven på jorden under planterne hvert andet eller tredje år, da jorden falder lidt sammen efterhånden.
Rododendron og azalea skal have meget vand, især i vækstperioden. De småbladede sorter har et højtliggende rodnet, der kræver vand dobbelt så ofte for ikke at udtørre.
Rododendron kan også tørre ud om vinteren i perioder med længerevarende frost, hvor rødderne ikke kan trække vand. Bladene vil krumme rundt og forsøge at beskytte sig mod fordampning, og især kombinationen af frost, den stærke forårssol og blæst kan frysetørre bladene. Sker det, kan du stille en spand vand med et lille hul i bunden ved hver plante, så vandet trænger langsomt ned og fordeler sig godt omkring rødderne.
Tips til vanding - få dem her.
Brug gødning, som er specielt sammensat til rododendron og også vil hjælpe med at holde den korrekte surhedsgrad i jorden.
Giv planterne et tyndt drys en gang om måneden fra april til juni.
Vil du dyrke dine rododendroner økologisk, kan du gøde dem én gang om foråret med langtidsvirkende, organisk naturgødning beregnet til surbund.
Kraftig beskæring af rhododendron skal ske i løbet af vinteren og senest i april, for at alle de nye skud, der dannes, kan nå at udvikle sig og afmodne inden efteråret, så der ikke opstår frostskader den efterfølgende vinter. Er det kun en lettere beskæring, kan det gøres umiddelbart efter afblomstringen.
Azaleaer og mindre rhododendroner trives fint i potter, hvor fordelen bl.a. er, at de kan flyttes rundt i haven efter behov. Under blomstringen kan du placere dem, hvor de giver mest effekt. Når blomstringen er ovre, kan potterne flyttes til en mere diskret plads, indtil nyvæksten og knopperne igen tager over, eller azaleaerne får deres smukke efterårsfarver.
Krukker kræver samme jordblanding som i haven, men hyppigere vanding og gødning. Jorden fryser hurtigere i potter, så stil dem gerne under udhænget tæt på huset eller i et lyst udhus vinteren over.
Stort set alle rododendroner egner sig til krukker. Disse kompakte og robuste sorter vil gøre sig særlig godt:
Væksthøjde 1½-2½ m
Væksthøjde ca. 1½ m
Væksthøjde 75-125 cm
Væksthøjde 30-75 cm
Væksthøjde 10-30 cm