Solbærbuske er hyppigt forekommende i danskernes haver og i sommermånederne bliver de mere iøjnefaldende med de mange sorte bær, der smager sødt af sommer og er rig på C-vitamin. Men modsat mange af sommerens andre bær, for eksempel jordbær og hindbær, kan du sagtens vente lidt med at plukke solbærrene, selvom de er modne, uden at det påvirker smagen.
Solbærbusken er nem at passe og pleje, hvilket gør den til den perfekte begynderplante til haven. Uanset plejen, er du nemlig garanteret massevis af flotte og velsmagende solbær i sommermånederne.
Hurtig og nem høst af solbær med en bærplukker.
Ligesom andre frugtbuske kan solbær plantes året rundt, så længe jorden ikke er frossen. Det mest optimale tidspunkt er dog om efteråret, da det giver busken god tid til at blive klar til det følgende års vækstsæson.
Som navnet antyder, er solbærbusken vild med sol, selvom den oprindeligt er en skovplante, der må nøjes med det lys, der siver ned mellem træerne. Solbærbusken kan derfor sagtens klare sig, så længe den ikke står i fuldkommen skygge. Bare husk; jo mere sol, jo flere bær. Desuden trives den på alle slags jordbund og skal kun vandes i meget tørre perioder.
Hvornår plukker man solbær? Det gør man typisk sidst i juli eller først i august. Her er solbærne typisk modne. Mange af de sorter der findes i handlen modner ensartet. Bærrene er ikke tilbøjelige til at falde af, selvom de er modne, hvorfor plukningen kan vente, til alle veludviklede bær er fuldmodne.
Leder du efter en nem opskrift på solbærmarmelade?
Det afhænger selvfølgelig lidt af sorten, men det er som regel lige til at regne ud, hvornår bær er modne herhjemme. De fleste bær er modne, når de slipper stænglen, hvis du forsigtigt, og ganske let hiver i dem. Herunder kan du se i tabellen, hvornår dine bær er modne.
Solbærbuske kan blive op til halvanden meter høje og halvanden meter brede. Derfor er det ofte en god idé at give solbærbuskene to meter at brede sig på. Solbærbuskene kan også plantes som hæk, hvis du ønske forskellige sorter og dermed en længere solbærsæsonen i din have. Vælger du denne løsning, behøver afstanden mellem hver busk kun at være en halv meter.
Når du skal plante din busk, skal du grave et stort plantehul ved den ønskede placering. Det er vigtigt at jorden i bunden af hullet er løs, så busken får bedre levevilkår. Derefter skal du placere busken i plantehullet, så den står i samme højde som i potten. Dæk hullet til med en blanding af muldjord og kompost. Husk at vande grundigt.
Busken behøver ikke meget andet en sol før den er tilfreds og giver skønne solbær. I modsætning til mange andre frugtbuske behøver den heller ikke fremmedbestøvning for at danne bær.
Desuden har solbærbusken godt af at blive beskåret med jævne mellemrum for at sikre, at alle grenene får sol og dermed de bedste vilkår for at danne bær. Klip gerne alle de gamle grene af busken, så kun de ”gode” grene er tilbage. Dog skal du først begynde at beskære busken når den er 5-6 år gammel.
Solbær trives bedst, når de bliver gødet cirka én gang om året, gerne i marts-april måned. En lille spand med kompost er rigelig gødning til en enkelt busk.
Til trods for, at forskellige solbærsorter ved første øjekast ligner hinanden meget, kan solbærrene variere meget både i smag, farve og størrelse. Der er også stor forskel på, hvornår de forskellige sorter er i sæson. Et smart trick, hvis du ønsker en længere solbærsæson, er derfor ved at plante flere forskellige sorter.
Ønsker du en kraftigvoksende solbærbusk, der giver masser af bær, bør du gå efter ’Titania’, der får store, velsmagende bær i midt-juli. Busken kan dog blive op til to meter høj, hvorfor den egner sig bedst til en stor have. Du kan også gå efter ’Narve Viking’, der får modne og søde bær fra først i august. Saften indeholder meget C-vitamin og har en kraftig farve, der egner sig godt til solbærsaft.
Vil du have de største og flottest solbær, skal du vælge ’Big ben’, der er en relativt ny sort. Sorten er kendetegnet ved sine store bær, der er mindst 50 procent større end andre sorter. Man kunne tro, at størrelsen har en betydning på smagen, men faktisk hører sorten til blandt de mest aromatiske solbær.
Solbærknopgalmiden kan være et stort problem, da larverne lever inde i de knopper, der skulle have udviklet sig til blomster og sidenhen bær. Er busken først angrebet, skal den graves op og destrueres, for den kan desværre ikke reddes.