Paradisæbler - guide til dyrkning og sorter

Paradisæbletræer er smukke at se på fra forår til vinter, og deres frugter smager dejligt i madlavningen.

De tidligste sorter begynder at modne i sensommeren, og planter du forskellige træer, kan høsttiden strækkes over flere måneder. Her kan du blive klogere på, hvordan du dyrker paradisæbler, hvilke sorter du skal vælge, og hvad du kan bruge dine paradisæbler til.

Mere grøn inspiration: Sådan får du succes med dit æbletræ

Sådan dyrker du paradisæbler

Paradisæbler kaldes ofte for prydæbler, men frugterne kan bruges til meget andet end pynt. Alt efter syrlighed og sødme er flere af sorterne gode spiseæbler og meget anvendelige som most eller i madlavningen, mens andre er bedre til gelé, marmelade eller paradisæblesnaps. Prydmæssigt er træerne til stor glæde og fornøjelse i haven gennem hele havesæsonen – lige fra forårets overvældende blomstring til høsten af de røde og gule frugter og løvets fine efterårsfarver. På flere af sorterne sidder frugterne desuden på grenene gennem hele vinteren, hvor træerne står som de smukkeste spisekamre til fuglene.

Når du skal plante dit paradistræ

Som med alle andre frugttræer er det bedst at plante paradisæbletræer om efteråret.

Det første, du skal gøre, er at grave et hul, der er ca. 30 cm dybere og 40 cm bredere end rodklumpen. Lad træet trække vand i et par timer inden plantning. Bred rødderne godt ud, når du sætter træet ned i hullet. Fyld jord på, og tryk den godt fast om stammen. Træet skal plantes i samme højde som jordoverfladen i potten eller rodklumpen. Kommer podestedet under jorden, skyder træet på egen rod og kan derfor risikere at vokse sig større end forventet – alt efter art og sort.

Vand jævnligt det første år eller to i tørre perioder. Brug helst ikke en opbindingspæl, da det gør træet svagt i stammen, så det ikke kan bære de mange små æbler uden at bøje under vægten, hvis pælen fjernes. Er det nødvendigt med en pæl, skal den være så lav som muligt, så træet har god mulighed for at vaje i vinden og dermed udvikle styrke i veddet.

Vælg den rigtige placering til dit paradistræ

Paradisæbler vil helst stå solrigt og luftigt, så angreb af fx skurv undgås. Plant gerne træet i nærheden af husets vinduer, så du kan følge med i dets skiftende udseende i løbet af året og det aktive fugleliv fra forår til vinter. Planter du træet i staudebedet, kan det være en fordel at stamme det op og holde kronen luftig ved udtynding, så planterne nedenunder får lys og sol.

Skal træet stå i græsplænen eller på engen, skal minimum en halv meter omkring stammen holdes fri for græs og ukrudt de første par år, og du skal vande i tørre perioder, til træet har etableret sig.

Gødning af paradistræ

Paradisæbler er nemme, men for at få den optimale vækst og frugtsætning skal træet gødes. I almindelig havejord gødes én gang i foråret, gerne med langtidsvirkende, organisk gødning. Står træet i sandjord, eller skal det konkurrere med græs eller kraftige bunddækkeplanter om næringen, er det vigtigt at tilføre gødning et par gange i løbet af vækstperioden.

Vand og gød oftere, hvis træet er svagt voksende eller skal stå i potte. Gød ikke efter 1. august, da træet har brug for tid til at afmodne alle nye skud, så der ikke opstår frostskader i løbet af vinteren

Beskæring og formning af paradistræer

Paradisæbletræer behøver kun beskæring, hvis du synes, de bliver for store eller for tætte i kronen. De er meget nemme at beskære og forme og kan derfor tilpasses selv små haver og terrasser. Beskærer du, skal det helst gøres i perioden midt juli-midt september, hvor træerne har overskud til at lukke sårene af med det samme, så svampeangreb ikke trænger ind i veddet. De er perfekte til espaliering på hegn eller buer, så de ikke fylder ret meget. Træerne kan have meget forskellige former.

Nogle sorter har overhængende grene, der bøjer mod jorden og bliver mere buskagtige, mens andre får brede kroner eller gror mere opret. Alt efter sorten bliver de fleste træer to til fire meter høje, men der er også sorter, der kan blive højere, især hvis de gror på egen rod eller på vildstammer.

Paradisæbler - kend dine sorter

Paradisæbler tilhører samme slægt som spiseæblet, Malus. Definitionen på paradisæbler er størrelsen på frugterne, som er fra nogle få millimeter til 4½ cm i diameter. Alt derover hører under spiseæbler. Der findes forskellige arter af paradisæbler. De mest almindelige i handlen er:

• Malus floribunda, japansk paradisæble – er skurvresistente buske eller mindre træer på ca. 3-3½ m. De bruges også til at krydse ind i mange nye spiseæbler for at gøre dem resistente mod skurv. Kronen bliver tæt og grenene ofte overhængende. Træet blomstrer rigt i maj med svagtrosa blomster, og senere bugner det af små frugter, der ofte kun er 1-1½ cm i diameter. Frugterne er gode til snaps.
  
• Malus toringo (sieboldii), japansk prydæble – er et fantastisk prydtræ med en skærmagtig vækstform og en naturlig højde på 3-4 m. Det blomstrer overdådigt i maj, og løvet får smukke gullige og røde høstfarver. Frugterne er utallige og små som ærter, der sidder længe på træerne – ofte til november-december.
  
• Malus sargentii, sargentæble – bruges primært som læ- eller hækplanter. Det bliver buske på 1½-2 m, som blomstrer rigt i maj-juni. De kan beskæres til passende hækhøjde, men nedklipningen vil gå noget ud over den fantastiske blomstring. Buskene gror langsomt og får små, røde frugter.
  
• Malus baccata, bæræble – blomstrer tidligt og rigt og har sunde blade. Frugterne er 1-2 cm og som regel kuglerunde. En af de sundeste baccata-sorter er ’Braendkjaer’.

Tip: Flere steder er det muligt at købe paradisæbletræer med en mistelten på — det er den hurtigste måde, at få en mistelten i haven, der er stor nok til at man kan høste til højtiden.

Få flere tips om paradisæbler i galleriet: