Sådan tegner du en haveplan

Før du kan gå i gang med den praktiske planlægning af havens indretning, det vil sige indkøb af planter, fliser og så videre, må du have en plan for, hvordan haven skal se ud. Det er ikke svært, men kræver bare en blyant, et målebånd og nogle ark ternet papir.

Kom godt i gang med at tegne din egen haveplan

En tegnet haveplan giver overblik, så alt arbejde peger hen mod ét og samme resultat, selvom der måske går flere år, inden alle dele af drømmehaven er blevet færdige. Plantegaver eller spontane køb på planteskolen bliver desuden lettere at placere, når du har en plan at styre efter.

At du måler alting op og tegner det i et bestemt målestoksforhold på en tegning, gør det også nemt at planlægge ændringer i varme og tørvejr inden døre i vintersæsonen.

Hvordan tegner man i målestoksforhold?

Lav en målfast plan ved at tegne haven og dens elementer ind på ternet papir, så hvert tern svarer til en bestemt afstand i din virkelige have. Du kan bruge ganske almindeligt ternet papir, som sælges hos boghandleren. Typisk vil ternene på papiret være 0,5 cm på hver led.

De fleste parcelhushaver vil kunne være på et A4-ark, hvis du tegner i målestoksforhold 1:200, hvor hvert tern svarer til en meter. Er haven større, må du tape et par ark sammen eller tegne den op i sektioner.

Inden du går i gang med at tegne, er det en god idé at tænke over, hvad formålet med din plan er. Det har betydning for, hvor stor målestok du skal tegne i, samt hvor nøjagtigt du skal måle.

Vil du have en helt overordnet plan for at skabe overblik, er det havens forskellige elementer og deres indbyrdes placering, som er vigtigst. Her kan du tegne i stor målestok og behøver ikke at måle helt præcist op.

Sådan tegner du en haveplan

1. Start med at lave en målfast plan over din have, som den ser ud nu, på ternet papir. Her tegner du de vigtigste dele ind – dem, der danner havens rammer og skelet. Det kan være bygninger, hække og hegn, større træer, terrasser og opholdspladser. Tag evt. udgangspunkt i et matrikelkort eller et luftfoto fra fx Google maps. Notér også, hvor der er sol og skygge i løbet af dagen.
2. Elementer, der står frit i haven, måles op i forhold til et hushjørne eller andre faste punkter og tegnes ind på planen. Til mindre områder kan du bruge en almindelig tommestok. Har du en større have, kan du købe længere målebånd på fx fem eller 20 meter i byggemarkeder.
3. Nu har du en grundtegning. Med udgangspunkt i den kan du let prøve nye idéer af og lave nye skitser, til du er tilfreds med din plan. Læg et stykke gennemsigtigt papir over din grundtegning og tegne dine idéer ind. Du kan købe særligt manifoldpapir, men en rulle almindeligt madpakkepapir kan også sagtens bruges. Læg papir lag på lag og tegn skitser, indtil det hele falder på plads.
4. Beslut, hvilke elementer i haven du vil bevare og tegn dem ind på din skitse.
5. Lav en liste over nye elementer, du gerne vil tilføje, og hvor de vil fylde. Vil du fx have en ny terrasse på tre x fem meter, kan du tegne den på et papir i samme målestok som grundtegningen, klippe den ud og flytte rundt med den. Når du er tilfreds, tegner du den ind på skitsen.
6. Når du er tilfreds med din skitse, rentegner du den og så har du en færdig haveplan, du kan bruge som udgangspunkt for indretningen af din have.

Hvor ligger terrassen bedst?

Hvis de eksisterende stier eller terrasser i haven ikke ligger hensigtsmæssigt, eller hvis fliser er slidte eller har sat sig, skal de skiftes ud. Brug haveplanen til at sikre dig, at stierne fører hensigtsmæssigt rundt i haven og at terrassen ligger det bedst mulige sted. En sydvestvendt placering vil give den mest solrige terrasse, medmindre høje træer eller lignende skygger for solen.

Bemærk, at det kræver ret stor nøjagtighed med opmåling og tegning, når det drejer sig om materialer med faste mål, fx fliser. Her kan fem centimeter fra eller til ødelægge det endelige resultat. Tegn evt. området op i en større målestok som 1:50, hvor hver meter på papiret er 4 tern, og vær omhyggelig, når du måler op.

Fliser og belægning

Valg af belægning til terrassen og havens stier virker måske lidt mere ”kedeligt” end valg af blomster og planter. Men det er mindst lige så vigtigt for, om du får et flot resultat.

Prisen på belægning varierer meget. De billigste fliser er de kvadratiske standardfliser af beton, på fx 30 x 30 cm. De koster omkring 100 kr. pr kvadratmeter. Vil du have natursten, klinker, sandstensfliser eller chaussésten af granit, stiger prisen hurtigt til det femdobbelte eller mere.

Husk, at dyrest ikke nødvendigvis er bedst. Vælg de fliser og sten, som passer til dit hus, din havestil og smag.

Under belægningen skal være et bærelag af stabilgrus samt et afretningslag af sand. Tykkelsen af bærelaget varierer alt efter, hvor meget, belægningen skal kunne bære og hvilken type sten, der er tale om. På terrasse eller havesti, hvor der ikke kører biler, skal der bruges 10 cm stabilgrus eller mere, alt efter jordbunden, samt 3 cm sand som afretningslag. Oven i dette kommer selve stenens tykkelse, så belægningslaget bliver samlet 20-25 centimeter tykt.

Flader med fliser eller anden belægning skal være plane, så der ikke samler sig vandpytter, og have et lille fald, så regnvand drænes væk.

Belægning som grænser op til huset, fx en terrasse, skal have et fald væk fra bygningen på 1 cm pr meter, så vandet ledes væk fra soklen.

Kilde: ”Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2015”

Hvordan anlægger jeg en græsplæne?

Det bedste tidspunkt at så græsfrø er i sensommeren august-september, hvor jorden stadig er varm samtidig med, at der er meget regn og høj luftfugtighed.

Frø til græsplænen er ofte en blanding af flere forskellige slags græs, og der findes blandinger til forskellige forhold. Ligger din plæne fx i skygge, så vælg en blanding, som passer til det.

Har du en helt ny grund, vil jorden oftest være fræset og planeret og klar til såning. Er der allerede en eksisterende græsplæne, kan det være nødvendigt at fræse og planere den på ny.

Rullegræs kan lægges ud både forår og sensommer/efterår. Det skal vandes grundigt i tiden efter, det er lagt ud.

Hvilken hæk skal jeg vælge?

Hække skærmer af for nysgerrige blikke udefra, og kan også bruges inde i haven til at dele den op i rum og gøre den mere spændende.

Klippede hække giver struktur til haven og kan formes i snart sagt hvilken som helst højde og tykkelse, du har brug for. De kræver dog tid og arbejde, når de én til to gange om året skal klippes, for at holde sig pæne.

Gode og populære hækplanter som kan klippes er: Buksbom, bøg, navr, taks, avnbøg, liguster og laurbærkirsebær.

Fritstående hække eller hegn kræver mindre arbejde, da de ikke skal klippes. Til gengæld kræver de mere plads i bredden og de er ikke så høje og tætte som en klippet hæk.

Gode planter til en fritvoksende hæk er: Syren, tjørn, amerikansk blærespiræa (lav hæk), buketspiræa, forsythia, buskpotentil (lav hæk) og æblerose.

Skal jeg fælde de gamle træer?

Havens træer er med til at give den karakter og personlighed året rundt, også om vinteren, når stauder og sommerblomster er visnet ned. Overtager du en have med store, gamle træer, så tænk dig grundigt om, inden du fælder. De er ikke så ligetil at erstatte.

Kaster træerne for meget skygge, kan du starte med at stamme dem op ved at fjerne nogle af de nederste grene. Det vil give mere lys.

Er det stadig for mørkt, så hold øje med, hvor træerne kaster skygge i løbet af dagen og tegn det ind på din haveplan. Så kan du se, hvilket træ der fx skal fjernes for at få mere sol på terrassen.

Står flere træer sammen i en gruppe kan du tynde ud, så der kun er et eller nogle få træer tilbage. Vælg de træer, som har den pæneste grenstruktur og den mest harmoniske form. Et træ, som har fået en skæv form og kun har grene i den ene side af kronen, vil ikke blive et pænt solitærtræ.

Stam altid træer op nedefra, skær aldrig toppen af et træ, du synes er for højt. Det vil ikke blive pænt. Så er det bedre at tage konsekvensen, fælde træet og plante et nyt, som ikke bliver så højt.

Hvilke træer er gode i haven?

Der findes et stort udvalg af prydtræer. Træet skal passe til størrelsen på din have, så det ikke bliver for højt og stort og skygger for meget. Mindre, letløvede træer vil passe ind i de fleste haver.

Stedsegrønne træer er grønne året rundt og flere kan formklippes, så du kan holde dem i den størrelse, som passer dig. Det gælder fx thuja og taks, der begge også kan bruges som hæk. Har du udsigt til fx en grim bygning fra din have, kan du plante et stedsegrønt træ i sigtelinjen fra haven til bygningen, de grønne grene vil skærme for udsyn året rundt.

Løvfældende træer til haven, som er dekorative og ikke bliver for store til de fleste haver er bl.a. røn, bærmispel, hjortetaktræ, japansk løn, magnolia, japansk kirsebær, guldbladet birk og frugttræer som æble, kirsebær og blomme mfl.

Hvordan får jeg et flot blomsterbed?

1. Vælg planter, som passer til voksestedet. Nogle planter kræver fuld sol for at trives, mens andre bliver flottest i skyggen. Du kan finde information om planterne via nettet, i bøger eller på planteskolen.
2. Vælg planter, som blomstrer på forskelligt tidspunkt af året, så der er noget flot at kigge på hele tiden og bedet ikke bliver kedeligt efter højsommeren.
3. Bland planter med forskellig vækstform (høje, smalle planter og lave, brede planter) og blomsterform (kugler, skærme og spir), så bliver dit bed automatisk flot og spændende at kigge på.
4. Vælg et farvetema for dit bed. Det letteste er at lave et bed som er tone i tone, fx hvid og gul eller rosa og lilla. Du kan også tilføje en kontrastfarve, fx en orange eller gul blomst i et lilla bed. Lav ikke store felter af blomster i kontrastfarver, tænk i stedet på kontrastfarven som et krydderi, der bare skal bruges et drys af.
5. Tegn bedet op på ternet papir i målestok 1:50, hvor der går fire tern på en meter. Ved at tegne en målfast plan for bedet kan du lettere beregne, hvor mange planter du skal bruge, inden du kører ud for at købe dem.
6. Tegn planterne ind. Kan bedet ses fra én side, placerer du de højeste planter bagerst og de laveste foran. Kan bedet ses fra flere sider, placerer du de højeste planter i midten og de laveste rundt om. På den måde skygger de høje planter ikke for de lave.
7. Køb de planter, du skal bruge. Plant gerne i grupper, fx 2 eller 3 af hver plante sammen, i stedet for en enkelt af hver plante. Det bedste plantetidspunkt er om efteråret, hvor planterne er ved at visne ned. Planter dyrket i potte kan dog stort set plantes hele året, dog vil de kræve meget vanding, hvis de plantes om sommeren.
8. Når bedet er plantet til, skal du luge det jævnligt, så ukrudtet ikke tager magten fra de nyplantede planter. Planter du flerårige planter (stauder) i dit bed, vil de komme tilbage år efter år. Planter du enårige (sommerblomster) eller toårige planter, skal de erstattes med nye planter året efter, de har blomstret.