Bønner er ikke bare bønner. De fleste er grønne, men hvis du leder lidt, kan du købe spændende frø og dyrke farverige sorter, der kan blive til et flot og frodigt indslag i køkkenhaven. Og vil du opleve, hvordan bønner virkelig smager, er det de nyplukkede og friske, der skal i gryden. Så kast dig ud i bønnedyrkningen, den er nem at gå til.
Hestebønnerne er gammeldags husmandskost, der er forsvundet i glemslens tåger, og dermed er de umulige at finde i supermarkedets afdeling for frugt og grønt. Men de kan dyrkes i haven med stor succes.
Hestebønnefrø kan med fordel udblødes i vand natten over inden såning. Læg herefter frøene i den velforarbejdede jord i 5 cm's dybde med en afstand mellem planterne på 15 cm og en afstand mellem rækkerne på omkring 45 cm. Som unge kan hestebønner dampes og nydes hele. Har de den rigtige størrelse, er bønnefrøene fine i rå tilstand, ellers er de bedst tilberedt. Husk dog, at det kun er hestebønner, Vicia faba, der uden videre kan spises rå.
Stangbønne, Phaseolus vulgaris, starter livet som små, tykke spirer, der bryder ud af frøskallen med bøjet nakke. De elsker varme og skal endelig ikke sås for tidligt. Kimen i frøene bliver ganske enkelt ødelagt, hvis jordtemperaturen er under 15°, så det er et sommerprojekt at få bønnerne i gang - i hvert fald, hvis de skal i jorden på friland.
Det mest interessante ved pralbønner er deres kønne blomster, og planterne passer lige godt til pryd- som køkkenhave. Ligesom med de øvrige medlemmer af Phaseolus-slægten skal man ikke være for tidligt på færde med såning - begynd sent om foråret eller først på sommeren på friland, når jordtemperaturen er oppe omkring 12°.
Bønnerne skal plukkes regelmæssigt, så blomstringen holdes i gang. Pralbønner har altid grønne bælge, men frøene indeni kan være hvide, sorte, lilla eller rødviolet-spættede.
Buskbønne eller krybbønne, Phaseolus vulgaris, er lavt voksende planter, der ikke behøver stativer at støtte sig til. De grønne havebønner høstes flittigt, og en række i køkkenhaven giver gerne så rigeligt, at der er nok til fryseren. Sidst på sæsonen kan du lade nogle bælge sidde tilbage på planten. Høst dem, når de er indtørrede og læderagtige. Tag bønnefrøene ud af bælgene, og brug dem til såsæd til næste år.
Buskbønnen findes i forskellige varianter, alt efter bælgenes udseende og anvendelse: Prydbønne, snitbønne, gul voksbønne og haricots verts. Bønnerne kan være grønne, gule, lilla og sorte. Bælgene kan være lange, korte, flade eller runde.
Hvis du har lyst til at gå på opdagelse, og finde dine egne spændende og sjældne sorter, kan du finde frø her.