Nemme afgrøder er dem, der ikke skal forspires, dem, der ikke angribes så let af skadedyr og sygdomme, og dem, der ikke stiller store krav til varme og vanding. Nedenfor kan du læse, hvilke afgrøder vi anbefaler dig at dyrke, hvis du vil have succes i køkkenhaven.
Radiser spirer villigt og trives i det kølige, danske klima. De kan sås fra april i 1-2 cm’s dybde.
Får du ikke spist dem alle, så lad dem vokse op og blomstre. Blomsterne smager dejligt, og får de lov til at udvikle sig til frøstande (skulper), er disse også sprøde og lækre at spise.
I blandingskultur kan radiser stå sammen med de fleste andre afgrøder undtagen kål, majroer og rucolasalat.
TIP: Hvis du dyrker forskellige afgrøder sammen, kaldes det blandingskultur. Når du dyrker dine afgrøder som blandingskultur, blander du dem, så de får indbyrdes gavn af hinanden, og pladsen udnyttes optimalt. Her kan du læse mere om, hvilke afgrøder der er venner - og hvilke der er fjender i køkkenhaven.
Den sunde spinat kan dyrkes fra marts, til når efteråret for alvor sætter ind, i rækker eller hist og pist, hvor der er tomme pladser mellem de andre afgrøder.
Du kan så spinat løbende gennem hele vækstsæsonen, men i meget varme perioder kan det ikke betale sig at så, fordi planterne går i stok med det samme.
I blandingskultur kan spinat stå mellem alle afgrøder.
Den aflange grøntsag er kendt for at vokse villigt, men fylder også meget, så det er nok med én eller to planter, hvis pladsen er trang. Vær opmærksom på, at squash enten vokser som en ”busk” eller danner lange ranker. Så tjek dette på planteskolen, når du køber frø.
Squash kan sås direkte i jorden fra sidst i maj i 3-5 cm’s dybde med omkring 100 cm’s afstand. Squash kræver både sol og varme for at få et godt resultat.
Det kan være svært at dyrke squash i blandingskultur på grund af deres størrelse.
Gulerødder trives bedst i en sandet eller løs muldjord, så rødderne uhindret kan trænge ned i jorden og blive lange uden at dele sig. Så dem i ca. 1 cm’s dybde fra april.
Gulerødder skal tyndes ud, efterhånden som de vokser til. Heldigvis kan de spæde gulerødder, der luges væk, sagtens spises hele.
I blandingskultur kan gulerødder stå mellem løg, porrer, salat, bladbeder, dild, spinat og ærter.
Den populære spise findes både som slik- og sukkerærter og som ærter, der skal bælges. De smager skønt rå og friske, men alle typer kan også tilberedes eller fryses, så du har ærter til madlavningen i de kolde efterårsmåneder.
Alle ærtetyper kræver støtte, så planterne ikke lægger sig hen ad jorden, hvilket gør det en hel del sværere at høste dem. Der findes sorter med højder lige fra ca. 50 cm til flere meter, så tjek højden på posen, når du køber frø. Der findes også særlige ærtetyper, der er specielt udviklet til krukker og altankasser, så spørg dig frem på planteskolen, hvis du vil dyrke ærter på altanen.
Ærter kan sås i april-maj i 3 cm’s dybde med 5-7 cm mellem frøene. Det kan betale sig at lægge frøene i blød i vand dagen før, de skal sås, så de suger vand til sig og er spireklar med det samme.
I blandingskultur kan ærter stå sammen med gulerødder, salat, pastinakker, radiser, spinat, majs og kål.
Succes i køkkenhaven kræver en ordentlig muld. Husk derfor at forberede jorden, inden du går i gang med at så. Som regel kan du nøjes med at løsne overfladen grundigt med en kultivator og slutte af med at jævne med en rive. Men er jorden komprimeret, er det godt at løsne med en greb først.
Stik greben i jorden med jævne mellemrum gennem hele bedet, og vrik den frem og tilbage, så strukturen brydes. Jorden skal ikke vendes, blot gennembrydes.
Er du usikker på, om jorden er varm nok til at så i, bør du investere i et jordtermometer. Jorden er som regel klar, når den er 12°. Tjek dog altid bag på frøposerne inden såning.