Gulerod er en af de mest anvendte rodfrugter i hele verden og er værdsat af både dyr og mennesker. De spises rå, kogte, ristede (har været brugt som kaffeerstatning) og bruges i kager og brød. Lægger man til, at den alsidige rod er let at dyrke og kan opbevares hele den kolde vinter igennem, har man opskriften på noget nær den perfekte afgrøde til vores nordiske køkkenhaver.
Gulerodsslægten, Daucus, består af 22 arter, som har en stor global udbredelse. Det er toårige urter, der blomstrer og sætter frø det andet år, hvorefter planten dør. Blomsterstanden med de hvidlige blomster er en sammensat skærm, en såkaldt dobbeltskærm. Gulerod tilhører skærmplantefamilien, Apiaceae, der omfatter andre vigtige rodfrugter som fx persillerod, pastinak og selleri.
Havegulerod, Daucus carota ssp. sativus, tilhører samme art som vild gulerod, en almindelig, vild plante i Danmark. Mens vild gulerod har giftige, hvidlige rødder, har havegulerod en spiselig, kraftig og cylindrisk pælerod, guleroden, der er orange, hvidlig, gul, rød, violet eller næsten sort. Gulerødder kan høstes ganske små som snackgulerødder eller senere som kæmpestore. Verdens tungeste gulerod vejede 9,1 kg og blev registreret i England i 2014.
Vintergulerødder er bedst til lagring, men vokser langsommere end sommergulerødder. Sommergulerødder har til gengæld en lidt sødere smag end vintergulerødder. Sommergulerødder kan sås så tidligt som i marts–april, når jorden er såklar. Ved tidlig såning kan du høste gulerødder fra slutningen af juni. Læg gerne fiberdug over for at fremme spiring og vækst. Vintergulerødder sås fra medio maj til første halvdel af juni. Hvis du sår gulerødder senere end dette, er det bedst at så sommergulerødder, da de udvikler sig hurtigere.
Gulerodsfrø kan spire allerede ved 4˚, men det optimale er en jordtemperatur på over 10˚. Ved lave temperaturer bør bedet dækkes med plastik, fiberdug eller glas for at fremme spiringen, som normalt tager en uges tid.
TIP: Så gerne gulerødder ad flere omgange i løbet af sommeren. Nogle sorter smager bedst, når de er små, mens andre sorter får en mere intens smag, når guleroden bliver større.
Gulerodsplanten er ikke velegnet til forspiring, da pæleroden ofte tager skade af omplantningen.
April er den perfekte måned at så gulerødder i, for her er jordens temperatur typisk på over 10 grader. Gulerødder er dog hårdføre, så er du utålmodig, så kan gulerodsfrø allerede spire ved en jordtemperatur på 4 grader. Det er dog bedst at vente, til foråret får fat – så er det som regel også rarere at være i haven.
De tidligste gulerødder sås, når jorden i køkkenhaven er klar, dvs. at den er tørret op, og du kan arbejde med den. Gulerødder trives som andre rodfrugter bedst i en muldrig, porøs og gerne let sandet jord, mindre godt i tung lerjord. Jorden i bedet skal løsnes, fx med en greb, gerne i to spadestiks dybde, og rives let over. Jorden skal ikke gødes før såning, da et for højt næringsindhold kan resultere i dårlig spiring og forgrenede gulerødder.
Når gulerødderne vokser godt, kan de tyndes ud, så du får større, mere ensartede gulerødder. Afstanden mellem gulerødderne bør være 2-5 cm. Tynd evt. ud ad to omgange. Første gang, så der er 1-2 cm mellem gulerødderne. Når gulerødderne har størrelse som snackgulerødder, fjernes hver anden og bruges som – snackgulerødder. Efter udtynding, eller når gulerødderne er lidt større, er det en god idé at lægge kompost, græsafklip, halm eller blade ud mellem rækkerne. Det tilfører næringsstoffer og organisk materiale, som gavner regnormene og bevarer jordens fugtighed. Desuden gør dækmaterialet det sværere for gulerodsfluerne at lægge æg tæt på gulerødderne.
Dyrker du flere gulerødder, end du kan nå at spise i sæsonen, kan du høste og gemme dem. Grav dem op før frosten i september-oktober. Fjern toppen, men skær ikke i gulerødderne, og vask dem ikke. De opbevares bedst ved så høj luftfugtighed som muligt og en temperatur omkring frysepunktet. Det kan de færreste haveejere efterleve, men har du en kold kælder, et udhus eller en garage, kan gulerødderne fint opbevares her. De holder sig bedst, hvis de lægges i kasser og dækkes med fugtigt sand.
En anden mulighed er at lade gulerødderne blive stående i haven og dække dem med et godt lag organisk materiale som fx halm eller visne blade, før frosten kommer. Dæk det organiske materiale med fiberdug eller andet, der holder materialet på plads og musene væk.
En alternativ udendørs opbevaring er en jordkule, som du kan lave fx i et højbed eller i haven. Grav et hul i et spadestiks dybde, hvor du placerer gulerødderne (samt andre rodfrugter, du gerne vil gemme). Dæk med et godt lag halm og derefter et lag tyk plastik. Oven på plastikken lægger du et lag jord eller en vintermåtte. Tag en god portion gulerødder op, når du åbner kulen, og opbevar dem i køleskabet. Så holder de længst muligt, og du kan nyde hjemmedyrkede gulerødder langt hen på vinteren.
Søde, sprøde gulerødder er en af sommerens glæder, og kan du ikke vente til april med at så, kan du godt snyde lidt. Sidst i marts kan du nemlig så frøene på friland og dække dem med fiberdug, så kulden ikke tager livet af dem. Husk at udtynde planterne i rækken, så der er cirka 5 cm’s afstand mellem dem. Hold jorden fugtig i tørre perioder, men undgå at overvande. Når gulerødderne er godt på vej, er det en god idé at lægge kompost, græsafklip, halm eller blade ud mellem rækkerne. Det tilfører næringsstoffer og bevarer jordens fugtighed. Høst dine gulerødder fra cirka midten af juni.
'Purple Elite' er en lillafarvet gulerod med orange midte. Gulerødderne er lange og slanke. 'Purple Haze' er en kraftigt voksende vintergulerod. Den smager sødt og har en flot lilla farve og orange midte. 'Rodelika' er en orangefarvet vintergulerod med kraftig smag. Trives også godt på lerholdig jord. 'White Satin' er en lang, hvidlig gulerod, der tilhører Nantes-typen. Glat og meget velsmagende. 'Yellow Stone' er en citrongul gulerod, der smager sødt og godt. 'Ruby Prince' er en rødlig gulerod med lysere midte.
Det er små insekter, kun 5-6 mm lange, der har en forkærlighed for at angribe gulerødder, hvori de lægger deres æg. De udvikler sig til larver, som laver gange i gulerødderne, det, man kalder ”orm” i gulerødderne.
Gulerodsfluen har to-tre generationer om året, hvor de første voksne fluer klækkes i maj. De leder straks efter værtsplanter, hvor de kan lægge deres æg, fx dine spæde sommergulerødder. Næste generation af gulerodsfluer klækkes og lægger æg i august, hvilket især kan gå ud over vintergulerødderne. Hvis disse gulerødder gemmes, fortsætter larverne med at æde af dem, og de angribes ofte af svamp og må kasseres.
Så gulerødderne sent, eller høst dem tidligt, da første generation af fluer er aktive i maj-juni. Hvis der ingen gulerødder er, kan første generation af gulerodsfluer ikke lægge æg og lave skader.
Dæk gulerødderne med fiberdug, der slutter tæt til jorden, så gulerodsfluerne ikke kan lægge deres æg. Sæt alternativt et hegn af insektnet, ca. 60 cm højt, op omkring gulerødderne. Det vil holde mange gulerodsfluer væk, da de sjældent flyver højt. Lav sædskifte i køkkenhaven, så gulerødderne ikke vokser det samme sted år efter år. Sædskifte forhindrer skadedyrsangreb i al almindelighed.
Dæk jordoverfladen omkring gulerødderne med organisk materiale som fx græsafklip, så fluerne forhindres i at lægge deres æg tæt ved gulerødderne. Nedsætter angreb, men forhindrer dem ikke.
Gulerødder er som regel meget nemme at dyrke på de fleste jorde. Enkelte problemer kan resultere i, at dine gulerødder ikke bliver perfekte, eller at du får en mindre høst. Hvis du følger nogle enkle råd, kan du forebygge problemerne.