Det er vidunderligt at dyrke sine egne knasende grøntsager, og selvom det tager lidt tid at anlægge en køkkenhave, er det oftest besværet værd. Smagen i hjemmedyrkede afgrøder overgår nemlig langt dem, man køber i supermarkedet, og så er der flere sorter at vælge imellem.
Inden du går i gang med at anlægge årets køkkenhave, er det en god ide at lægge en plan. Hvis du har en plan for køkkenhaven, er der langt større chance for at få succes med dine afgrøder og størst mulig glæde af din køkkenhave.
Rent praktisk skal du også lægge en plan, så du kan få købt de rigtige frø og sået på de rigtige tidspunkter.
Her er fire ting, der er vigtige at huske på, når du skal i gang med at anlægge en køkkenhave. I artiklen artiklen kan du læse om hvert af de fire trin, så du er klædt på til at gå i gang.
Du kan anlægge en køkkenhave, uanset om du har meget plads i haven eller kun et begrænset areal – selv et enkelt højbed eller et par krukker på altanen kan give et udbytte, hvis du tænker smart.
Dyrkning i højbede er et kapitel for sig, og du kan blive klogere på emnet her:
Hvis du skal anlægge en køkkenhave for første gang, er der flere ting du skal overveje. Først og fremmest placeringen og størrelsen.
Du skal anlægge køkkenhaven et sted, hvor den får mest mulig sol og gerne læ. Store træer, buske og hække kan hurtigt komme i vejen, så sørg også for, at køkkenhaven ligger så langt væk fra disse som mulig. Har du mulighed for at placere din køkkenhave tæt ved huset, er det en fordel, for så skal du ikke gå så langt, hver gang du henter afgrøder i haven.
Når du skal bestemme størrelsen på køkkenhaven, er det vigtigt at være realistisk. En stor køkkenhave giver plads til mange afgrøder, så du kan være selvforsynende længe. Til gengæld kræver den mere arbejde i form af lugning og vanding samt udplantning og såning af mange planter. Omvendt kan et enkelt lille højbed ikke levere særlig mange grøntsager, medmindre du kun fylder det med én slags eller vælger afgrøder, der giver meget på lidt plads.
Når du har fundet den rette placering og bestemt størrelsen på dine bede, kan du lave en træramme omkring hvert bed. Alternativt kan du blot sætte hjørnestolper i, så du kan trække snore hvert år, når bedene skal sås til, for at de bevarer formen.
Skal bedene ligge midt i græsplænen, skal du hakke græskanterne af i lige linjer, for at det ser pænt ud. Skræl herefter græstørven af, fjern den, eller brug græstørven til at lave fritliggende højbede.
Det er vigtigt at huske at gøre plads til trædestier mellem bedene, så du ikke tramper rundt i afgrøderne og jorden, når du skal luge eller vande. Det er en fordel, hvis trædestierne er mindst en halv meter bredde, så du også kan komme ind med en trillebør, når du f.eks. skal lægge kompost eller fjerne visne planter.
Sørg også for, at bedene ikke er bredere end ca. en-to meter, så du kan nå ind til midten af dem uden at skulle træde i jorden.
Vejen til succes i køkkenhaven begynder altid med en god, nærrigsrig jord, der hverken er for leret eller for sandet. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at forberede jorden inden såning. Kultiver jorden godt igennem på kryds og tværs med en kultivator. Støder du på ukrudt, skal det fjernes helt, for ellers kommer det helt sikkert igen. Brug ikke en fræser til arbejdet, da den blot findeler rødderne på flerårigt ukrudt og giver flere ukrudtsplanter.
Trænger jorden til jordbedring? Se her, hvordan du laver jordbundsanalyse og jordforbedring:
Gør du klar til næste års køkkenhave slutter du af med at lægge kompost, velomsat hestemøg eller champost oven på jorden for at give den næring og beskytte jorden. Har du ikke selv disse jordforbedrende herligheder, kan du købe dem på i havecentre, webbutikker eller lægge vejen forbi en rideskole eller bondegård og høre, om du kan få en sæk med. Nu hvor du anlægger køkkenhave, bør du også overveje at lave din egen kompost.
Når jorddækket er lagt, skal jorden have lov til at passe sig selv, indtil det er tid til at så. Jorden får lov til at falde til, samtidig med at den forbedres pga. jorddækket, og ukrudtet forhindres i at spire. Når du så skal fjerne jorddækket, efterhånden som du skal til at så, skal du bare lægge det i et jævnt lag i resten af bedet. Når planterne hen ad vejen bliver større, kan du lægge jorddækket tilbage ind omkring planterne, så ukrudtet forhindres i at spire, og så jorden ikke tørrer så let ud.
Er du kommet sent i gang med køkkenhaven uden at have tid til at lave jorddække, kan du i stedet tilføre jorden organisk gødning, når du kultiverer den. Så er jorden klar til at blive sået til med det samme. Når du så har høstet de sidste afgrøder i sensommeren/efteråret, kan du lægge et frisk lag jorddække.
Bor du i et område, hvor jorden er kategoriseret som forurenet, kan det ikke anbefales, at du dyrker spiselige afgrøder i den. Her må du i stedet anlægge køkkenhaven i højbede med ny ren jord i. Sørg også for, at der under højbedene ligger en form for bund, så den rene jord ikke bliver blandet med den forurenede, og så rødderne ikke kan trænge ned i den.
Når du skal vælge afgrøder til din køkkenhave, skal du selvfølgelig tage udgangspunkt i dem, du bedst kan lide at spise. Tænk også på, hvad der er rart at kunne høste selv, og hvad der ligeså godt kan købes, hvis pladsen og tiden er sparsom.
Har du kun få kvadratmeter køkkenhave til rådighed, kan du desuden spekulere i at dyrke afgrøder, der giver et højt udbytte på lidt plads. Squash, tomater, rosenkål og frugtbuske giver f.eks. meget pr. plante og kan høstes løbende, mens kartofler, hvidkål og salat kun kan høstes en eller få gange pr. plante, så de egner sig måske bedre til en lidt større køkkenhave.
Så snart den første forårssol rammer køkkenhaven, er det fristende at begynde at så løs. Du bliver dog nødt til at vente, til jordtemperaturen er mindst 5 grader, før du så småt kan gå i gang med såningen.
Afgrøder som spinat, persille, radiser, ærter, grønkål og forspirede læggekartofler kan komme i jorden sidst i marts-start april. De fleste andre grøntsager kan først sås udenfor, når jorden er mellem 8 og 10 grader, hvilket vil sige fra midten af april til midten af maj. Tjek bagsiden af frøposen, og følg anvisningen.
I stedet for at så alle afgrøderne kan du vælge at købe nogle af dem som småplanter og plante dem ud senere på foråret. Eller du kan forspire/forkultivere dem indenfor i små såbakker fra februar-marts afhængigt af den enkelte afgrøde.
Visse afgrøder som majs, bønner og squash har godt af at blive forspiret, fordi de har en lang udviklingstid og derfor har godt af et forspring.
Inden du sår eller planter småplanterne ud i haven, skal du sørge for en passende afstand imellem dem. Kig på frøposen eller forestil dig, hvor stor den færdige plante bliver.
Vand herefter jorden godt igennem, og så frøene med en passende afstand. Når alle frø er sået, skal du dække dem med jord, og trykke den let til med hakken eller riven. Hermed får frøene med det samme forbindelse med jorden, så de kan begynde at spire.
Småplanter, der er forspiret i potter, skal plantes i samme dybde, som de havde i potten. Vand jorden igennem, grav et hul, der passer til rodklumpen, og sæt planten så dybt, at dens nederste blade er lige over jorden. Tryk jorden til omkring planten, og vand godt.
Det er individuelt hvilke grøntsager, man kan lide at spise og har lyst til at dyrke, men nedenfor er en liste over de mest populære i Danmark.
Det er ikke alle afgrøder, der er nemme at dyrke fra frø. Og kommer du sent i gang med køkkenhaven, er det måske en fordel at købe småplanter til udplantning frem for at så afgrøderne selv. Nedenfor kan du se, hvilke grøntsager, man ofte køber som småplanter til udplantning eller selv forspirer indenfor.
Når du sår og udplanter afgrøder, skal du være opmærksom på, at der godt kan komme nattefrost sent på foråret. Afgrøder, der er sarte over for kulde, f.eks. tomater, majs, græskar og squash, skal du derfor vente med at så eller plante ud, til risikoen for nattefrost er helt ovre.
Har du allerede plantet ud, og der kommer varsel om nattefrost, må du beskytte de mest sarte af småplanterne med plastfolie, to lag fiberdug eller lignende. Det værste er en frostnat efterfulgt af høj sol, som svider de sarte skud.
Det er også vigtigt, at du vander køkkenhaven regelmæssigt, så planterne hele tiden holdes i vækst. Vand jorden grundigt og med længere interval imellem vandingerne, så vandet trænger langt ned. Sjatvander du flere gange om ugen, vil kun overfladen blive våd, og det betyder, at planterne ikke sender deres rødder langt ned efter vand. Dermed får de et dårligere rodnet, som gør dem mere sarte over for tørkeperioder.
Viser det sig, at planterne står meget tæt, når de kommer op, er det nødvendigt at tynde lidt ud i rækkerne, så den enkelte plante har den fornødne plads at vokse på. Det føles som spild, men afgrøder der står tæt udvikler sig dårligt eller slet ikke. De småplanter, der er til overs, kan du evt. plante et andet sted, f.eks. i en krukke, eller du kan spise dem som babysalat mv.
I de fleste køkkenhaver står afgrøderne i lange rækker. Det er en overskuelig måde at dyrke på. Dog giver majs det bedste udbytte, hvis de bliver plantet i et kvadrat, så de kan bestøve hinanden.
I stedet for rækker kan du også blande afgrøderne og mixe dem med f.eks. spiselige blomster eller tagetes, som holder nogle af skadedyrene på afstand – dog ikke dræbersnegle, som elsker dem.
Vær opmærksom på, at ikke alle afgrøder er lige gode venner. Undlad f.eks. at så radiser og rucola mellem løg og porrer, da de ikke bryder sig om hinandens selskab. Kål bør heller ikke plantes sammen med tomat eller jordbær. Og plantearter fra samme familie trives i det hele taget ikke så godt sammen. Omvendt kan løg dyrket sammen med gulerødder være med til at holde gulerodsfluen og løgfluen på afstand, ligesom hvidløg kan afhjælpe skimmel i jordbær.
Vigtigere end at passe på naboplanterne er det dog, at du husker at lave sædskifte – dvs. lader afgrøderne skifte plads fra år til år. Det bevirker, at jorden holdes i vigør og giver sundere afgrøder. Sørg for, at ingen afgrøder fra samme plantefamilie bliver dyrket oftere end hvert fjerde år på samme plads. Ærter og kål helst kun hvert sjette år.
Alle planter er opdelt i plantefamilier, hvor medlemmerne har fælles karakteristika. Det er vigtigt, at du ikke planter afgrøder fra samme plantefamilie tæt sammen, og at der går mellem fire og seks år imellem, at afgrøder fra samme familie står i den samme jord. Her er de mest kendte plantefamilier:
Når dyrkningssæsonen går på hæld, er det klogt at klargøre køkkenhaven til næste sæson. Næringsstofferne forbruges nemlig i løbet af sommeren og derfor skal jorden altid have et nyt lag kompost hvert år. På den måde bliver jorden nem og bekvem at starte med til næste forår.
Næringsstofferne kan blive samlet op, når der er planter i bedene, helt indtil frosten gør det af med dem, eller ved at så overvintrende grøngødningsplanter. Nogle af afgrøderne kan blive stående og stadig give et vist udbytte eller se kønne ud, f.eks. kål, mens andre afgrøder tidligt går til. Her kan du så grøngødning i stedet.
For at opnå den bedste virkning med grøngødningsplanterne skal de sås allersenest i begyndelsen af september, men hellere sen såning end bar jord. Sørg for, at jorden er helt ren for ukrudt. Herefter river du jordoverfladen igennem og bredsår grøngødningen. Tryk den ned i jorden med let hånd. Små mængder frø kan være svære at få jævnt fordelt på hele bedet. Bland frøene grundigt med en god portion tørt sand, for så er det nemmere at få frøene til at strække til hele bedet, og du kan også bedre se, hvor der er sået eller ej.
En grøngødningsplante skal spire og dække jorden hurtigt for at hindre ukrudtsvækst. Det er godt at blande forskellige arter for at opnå den optimale effekt både over og under jorden. Du kan lave sin egen blanding efter behov eller købe en eller flere forskellige færdige blandinger på planteskolen eller i webbutikker. Vælg f.eks. følgende planter:
Bælgplanter har en løsnende effekt i det øverste jordlag og kan hente kvælstof fra luften til i jorden.
Hurtigtspirende planter kan f.eks. være olieræddike, boghvede, havre, honningurt, vikke, solsikke, hirse, spinat eller gul sennep.
Jordløsnende planter kan nå helt ned i de dybe hårde jordlag og er f.eks. en- eller flerårig lupin, lucerne, stenkløver, olieræddike og katost.
Overvintrende planter er f.eks. rug, vintervikke, sneglebælg, hvidkløver og ryps.
Planter, som dækker jorden hurtigt, er f.eks. spinat og havre.
Ved valg af planter skal du tænke på, at planter fra en af plantefamilierne ikke må sås i samme bed, som der skal stå afgrøder fra samme plantefamilie næste år. F.eks. må korsblomstrende grøngødningsplanter ikke sås i et bed, hvor der det efterfølgende år skal stå kål, da de er i samme familie og derfor kan overføre visse sygdomme. Korsblomstrende planter er f.eks. raps, sennep, ræddike og radise. Tjek på planteskolen, hvilken plantefamilie grøngødningsplanterne kommer fra.
Overvintrende grøngødningsplanter giver jorden beskyttelse, helt indtil dyrkningssæsonen begynder på ny, men det giver lidt ekstra arbejde i foråret med at fjerne en overvintrende vegetation, så du skal gøre op med sig selv, om du orker at rive dem væk.
Planter, som ikke overvintrer, skal have lov til at blive liggende oven på jorden indtil næste sæson – først herefter fjerner du eventuelle rester.
I de bede hvor du har mulighed for at så grøngødningen tidligt, er det en god idé at blande blomstrende planter imellem, f.eks. honningurt, gul sennep, boghvede eller enårig blå eller gul lupin. Det gør blandingen smukkere og tiltrækker samtidig de nyttige insekter.
Får du ikke lige fremskaffet nogle grøngødningsfrø, kan du også bare så, hvad du nu engang har, f.eks. overskydende frø fra forårssåningen. Selvom det, man sår, måske er knap så velegnet som grøngødning, er det bedre end ingenting. Vigtigt er det blot at huske på: Jorden må aldrig ligge bar. Du kan derfor også blot nøjes med at lægge et lag kompost eller halm oven på jorden, så næringsstofferne ikke bliver vasket ud.