Dyrkning af ingefær
Der findes ikke noget så lækkert som at bruge hjemmedyrkede grøntsager og krydderurter, men det kan være en udfordring, når køkkenhaven ligger øde hen i vinterhalvåret.
Heldigvis kan du nemt dyrke grøntsager og krydderurter indenfor, og i vinter- og forårsmånederne er det sæson for hjemmedyrket ingefær, som du kan dyrke i din vindueskarm. Mens vækstknopperne i ingefæren stadig spirer, får de nemlig tilstrækkeligt med lys på denne årstid.
Se også
Window farming: Gendyrk dine grøntsagsrester
Sådan dyrker du ingefær - trin for trin
- Du kan gå i gang med at dyrke din ingefær, når ingefæren har synlige vækstknopper. Har din ingefær endnu ikke fået vækstknopper, kan du fremme dem ved at lade ingefæren ligge fremme på køkkenbordet.
- Put vækstknoppen i en potte med jord, så den bliver dækket med 1-2 cm jord.
- Sørg for, at potten med ingefær står et lunt sted, men uden for direkte sollys. Den optimale varme er cirka 18-20 grader.
- Når du når sommeren, kan du plante ingefæren ud i haven, hvis der er godt med varme - alternativt kan den dyrkes i store potter i et drivhus.
Hvad kan du ellers dyrke i din vindueskarm?
Foruden ingefær kan du også dyrke porrer, hvidløg, løg, salat, fennikel og selleri i køkkenvinduet - enten i vand eller i potter med jord.
Se også
Dyrk de dyreste afgrøder