Desserter

Brombær-trifli med mascarpone

Brombær-trifli med mascarpone er en skøn nyfortolkning af den klassiske trifli
af Mette Jantzen8.09.2010Foto: Jes Buusman. Styling: Pia Buusmann.

Brombær-trifli med mascarpone

  • 2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
  • 50 g flormelis
  • 250 g mascarpone (1 bæger)
  • Skal fra ½ usprøjtet appelsin
  • Saft fra 1 appelsin
  • 2 pasteuriserede æggehvider (1 bæger)
  • 2 dl piskefløde
  • 12-16 makroner
  • Ca. 200 g friske brombær, skyllede
  • Evt. frisk mynte til pynt

Vi har hevet den klassiske trifli op af kælderen, støvet den af og tilsat den brombær og mascarpone.

Ligesom enhver anden succesdessert findes trifli i en masse udgaver og nyfortolkninger. Denne trifli med brombær og mascarpone er ingen undtagelse.

En traditionel trifli består af makroner dryppet med sherry, frugtkompot og flødeskum. I denne udgave af den klassiske trifli dryppes makronerne med appelsinsaft, frugtkompotten er erstattet af friske brombær, og flødeskummen er skiftet ud med en lækker mascarponebaseret creme.

Tiramisu med hindbær minder faktisk lidt om brombærtrifli med mascarpone. Eller havd synes du? Du må nok hellere lave begge desserter for rigtigt at kunne sammenligne

Brombær-trifli med mascarpone - sådan gør du

Pisk æggeblommer og flormelis lyst og skummende. Pisk mascarponen i blandingen sammen med fintrevet skal og saft fra ½ appelsin.

Pisk æggehviderne stive, og rør dem i cremen. Pisk fløden stiv, og rør den i cremen.

Knus makronerne, og fordel dem i 4 glas. Pres saft fra ½ appelsin over. Kom et lag creme ovenpå, og afslut med friske brombær.

Pynt evt. med frisk mynte.

Server brombær-trifli som afslutningen på en skøn middag i godt selskab.

Ligesom trifli er bondepige med slør en klassisk frugtdessert, der fortjener meget mere opmærksomhed. Få opskriften på bondepige med slør her

Sponsoreret indhold