Desserter

Panna cotta med hvid chokolade og brombærsirup

Lækker, klassisk italiensk dessert med et anderledes twist af hvid chokolade. Få opskriften her!
af Mette Jantzen.8.08.2008Foto: Jes Buusmann.
6 personer

Ingredienser

  • 4 blade husblas
  • ½ l piskefløde
  • 75 g sukker
  • 1 stang vanilje
  • 75 g hvid chokolade

Brombærsirup

  • 100 g friske brombær
  • 100 g honning
  • 1 dl vand

Sådan laver du panna cotta

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand.
  2. Kom fløde, sukker, flækket vaniljestang og knækket, hvid chokolade i en gryde. Lad det simre ved middel varme, til chokoladen er smeltet. Tag gryden fra varmen.
  3. Pres vandet ud af husblassen, kom den i flødeblandingen, og rør, til den er opløst.
  4. Fordel blandingen i 4-6 glas, og stil dem på køl i mindst 3 timer. Blandingen kan også kommes i silikonekageforme.

Brombærsirup

  1. Kom brombær, honning og vand i en kasserolle. Lad det simre 10 minutter, og si blandingen. Lad siruppen afkøle.
  2. Server panna cottaen med sirup og friske brombær. Pynt med mynte

TIP: Du kan med fordel lave panna cotta og brombærsirup dagen før, det skal bruges.

Sponsoreret indhold